En lille udviklingskrise måske :-)

I dag er det min fødselsdag. Jeg bliver 55 år og Peter sagde tillykke her i morges, og så tænkte jeg umiddelbart “ja, er der nu noget at sige tillykke med” i forhold til at blive 55 år. 

Men det er der jo; man kan sige tillykke med, at jeg stadig er i live og er rask, og at jeg har været så heldig at blive født på denne her plet på jorden under nogen gode vilkår, og at jeg i øvrigt har det godt, at jeg er blevet farmor i det forløbne år, og at jeg lever i et ægteskab, som er givende og godt. Der er rigtig mange ting at sige tillykke med. Tillykke med at jeg er her, og at jeg er så priviligeret. 

Men det at blive 55 år sætter alligevel nogle tanker igang og det startede egentlig allerede igår, hvor vi var ved stranden og gå en tur. Vi gik på et stykke strand, der snoede sig lidt ind og ud, så vi nogle gange skulle passere og klatre over nogle store strandsten, som var våde. Det blev meget tydeligt for mig, hvor meget jeg passede på ikke at falde, holdt ved, sikrede mig. Det var i skarp kontrast til for eksempel for 5 - 10 år siden, hvor jeg følte mig usårlig og bare ville have hoppet fra sten til sten uden at bekymre mig så meget. På det tidspunkt havde jeg ikke prøvet at falde på isglat overflade og brække et ribben med hvad dertil hører af smerte. Jeg havde heller ikke prøvet at falde af min hest, udramatisk, men med et piskesmæld til følge, som også har voldt mig nogle kvaler.

Så kom jeg til at tænke lidt på de kriser, vi skal igennem i vores liv, som er det vi kalder udviklingskriser, hvoraf nogle af de større er, når man bliver teenager og skal vænne sig til af med at være barn for at rette fokus mod voksenlivet.  Man skal vænne sig til en anden måde at være i verden på, vænne sig til nogle andre vilkår. Så kan der også komme en udviklingskrise, når man virkelig synes,at  man skal til at være voksen, altså når man tager voksenlivet på sig med det ansvar, der ligger i det. Så kan der også komme den krise, man så populært kalder midt-life-krisen, hvor man finder ud af, at man sandsynligvis har levet over halvdelen af sit liv, og man nok skal se at få gjort nogle af de ting man drømmer om, før det bliver for sent. Det er meget forskellige fra person til person og de nævnte er blot nogle få af de udviklingskriser, vi kan komme ud for.

Jeg er ikke i krise, men jeg tænker på, at jeg må vænne mig til, at jeg kan ikke det samme som jeg kunne for 10 år siden. Jeg bliver hurtigere træt. Jeg kan komme til skade. Det er en anden måde at være i verden på, og den er helt OK. Der er masser at sige tillykke med :-)

Kærlighedens rygrad

Sidste gang skrev jeg om utroskab, så nu må det være på sin plads at skrive noget om kærlighed og hvilke faktorer, der kan være vigtige, hvis kærligheden skal bære og holde. Skilsmissestatistikkerne viser jo med al tydelighed, at det der med kærligheden kan være en svær størrelse. Det kan også ofte være svært at finde ud af, hvor det lige gik galt 

Respekt

Det er et gammeldags begreb, som jeg tror, at det er noget af det vigtigste, hvis kærligheden skal holde, Det betyder, at man ikke behandler sin partner mere ubehageligt eller tankeløst end ens ven eller bekendte. At sige tankeløse, sårende og uvenlige ting til sin partner er ret almindeligt, men hvis man spørger sig selv, om man ville sige sådan til en anden og svaret er nej, skal man nok ligge tænke sig om og finde en anden måde at sige tingene på. Det, der er sagt, kan ikke trækkes tilbage igen. Det er hørt og det lagrer sig i partneren. Respekt betyder også, at man er indstillet på at lytte til hinanden. Noget rigtigt vigtigt i forhold til vedvarende kærlighed.

Gavmildhed.

Det vil sige at ønske noget kun til glæde for sin partner, men som ikke nødvendigvis er en fordel for en selv. For eksempel at ens partner bruger tid på sin hobby, og at der dermed er mindre til en selv. Det betyder, at man giver plads til hinanden, plads til individuel vækst. Grundlæggende betyder det jo også, at man gerne vil se den anden trives og være glad.

Energi

At lægge energi i kærlighed i kærlighed, selv når den funderer, bygger op for fremtiden. At bruge den nødvendige mængde energi, når tinge går galt, er grundlæggende, hvis parforholdet skal overleve problemer og blive endnu bedre. At overvinde kriser gør at man står endnu stærkere sammen. At være forberedt på, at der kommer problemer og være villige til at løse dem sammen, siger måske mere om ens chancer for at kunne leve lykkeligt sammen end hvor stærkt, man elsker eller holder af hinanden i starten.

De fleste ønsker kærligheden og det velfungerende parforhold. Det har også altid været en af mine grundlæggende værdier, og det har været en til tider noget stenet vej at komme dertil, hvor jeg er i dag. Jeg har lært meget undervejs og ved at det kan lade sig gøre at bevare kærligheden og det velfungerende parforhold, og det er jeg taknemmelig for.