En lille udviklingskrise måske :-)

I dag er det min fødselsdag. Jeg bliver 55 år og Peter sagde tillykke her i morges, og så tænkte jeg umiddelbart “ja, er der nu noget at sige tillykke med” i forhold til at blive 55 år. 

Men det er der jo; man kan sige tillykke med, at jeg stadig er i live og er rask, og at jeg har været så heldig at blive født på denne her plet på jorden under nogen gode vilkår, og at jeg i øvrigt har det godt, at jeg er blevet farmor i det forløbne år, og at jeg lever i et ægteskab, som er givende og godt. Der er rigtig mange ting at sige tillykke med. Tillykke med at jeg er her, og at jeg er så priviligeret. 

Men det at blive 55 år sætter alligevel nogle tanker igang og det startede egentlig allerede igår, hvor vi var ved stranden og gå en tur. Vi gik på et stykke strand, der snoede sig lidt ind og ud, så vi nogle gange skulle passere og klatre over nogle store strandsten, som var våde. Det blev meget tydeligt for mig, hvor meget jeg passede på ikke at falde, holdt ved, sikrede mig. Det var i skarp kontrast til for eksempel for 5 - 10 år siden, hvor jeg følte mig usårlig og bare ville have hoppet fra sten til sten uden at bekymre mig så meget. På det tidspunkt havde jeg ikke prøvet at falde på isglat overflade og brække et ribben med hvad dertil hører af smerte. Jeg havde heller ikke prøvet at falde af min hest, udramatisk, men med et piskesmæld til følge, som også har voldt mig nogle kvaler.

Så kom jeg til at tænke lidt på de kriser, vi skal igennem i vores liv, som er det vi kalder udviklingskriser, hvoraf nogle af de større er, når man bliver teenager og skal vænne sig til af med at være barn for at rette fokus mod voksenlivet.  Man skal vænne sig til en anden måde at være i verden på, vænne sig til nogle andre vilkår. Så kan der også komme en udviklingskrise, når man virkelig synes,at  man skal til at være voksen, altså når man tager voksenlivet på sig med det ansvar, der ligger i det. Så kan der også komme den krise, man så populært kalder midt-life-krisen, hvor man finder ud af, at man sandsynligvis har levet over halvdelen af sit liv, og man nok skal se at få gjort nogle af de ting man drømmer om, før det bliver for sent. Det er meget forskellige fra person til person og de nævnte er blot nogle få af de udviklingskriser, vi kan komme ud for.

Jeg er ikke i krise, men jeg tænker på, at jeg må vænne mig til, at jeg kan ikke det samme som jeg kunne for 10 år siden. Jeg bliver hurtigere træt. Jeg kan komme til skade. Det er en anden måde at være i verden på, og den er helt OK. Der er masser at sige tillykke med :-)

Kærlighedens rygrad

Sidste gang skrev jeg om utroskab, så nu må det være på sin plads at skrive noget om kærlighed og hvilke faktorer, der kan være vigtige, hvis kærligheden skal bære og holde. Skilsmissestatistikkerne viser jo med al tydelighed, at det der med kærligheden kan være en svær størrelse. Det kan også ofte være svært at finde ud af, hvor det lige gik galt 

Respekt

Det er et gammeldags begreb, som jeg tror, at det er noget af det vigtigste, hvis kærligheden skal holde, Det betyder, at man ikke behandler sin partner mere ubehageligt eller tankeløst end ens ven eller bekendte. At sige tankeløse, sårende og uvenlige ting til sin partner er ret almindeligt, men hvis man spørger sig selv, om man ville sige sådan til en anden og svaret er nej, skal man nok ligge tænke sig om og finde en anden måde at sige tingene på. Det, der er sagt, kan ikke trækkes tilbage igen. Det er hørt og det lagrer sig i partneren. Respekt betyder også, at man er indstillet på at lytte til hinanden. Noget rigtigt vigtigt i forhold til vedvarende kærlighed.

Gavmildhed.

Det vil sige at ønske noget kun til glæde for sin partner, men som ikke nødvendigvis er en fordel for en selv. For eksempel at ens partner bruger tid på sin hobby, og at der dermed er mindre til en selv. Det betyder, at man giver plads til hinanden, plads til individuel vækst. Grundlæggende betyder det jo også, at man gerne vil se den anden trives og være glad.

Energi

At lægge energi i kærlighed i kærlighed, selv når den funderer, bygger op for fremtiden. At bruge den nødvendige mængde energi, når tinge går galt, er grundlæggende, hvis parforholdet skal overleve problemer og blive endnu bedre. At overvinde kriser gør at man står endnu stærkere sammen. At være forberedt på, at der kommer problemer og være villige til at løse dem sammen, siger måske mere om ens chancer for at kunne leve lykkeligt sammen end hvor stærkt, man elsker eller holder af hinanden i starten.

De fleste ønsker kærligheden og det velfungerende parforhold. Det har også altid været en af mine grundlæggende værdier, og det har været en til tider noget stenet vej at komme dertil, hvor jeg er i dag. Jeg har lært meget undervejs og ved at det kan lade sig gøre at bevare kærligheden og det velfungerende parforhold, og det er jeg taknemmelig for.

Utroskab

Julefrokosterne får mig til at tænke over det fænomen, som kobles til julefrokost, nemlig utroskab. Nu er julefrokosterne i fuld gang og bekymringen for om partneren nu “holder sig i skindet” er uden tvivl på sit højeste i nogle parforhold. Det er en træls angst at skulle have, når partneren i højt humør og sit smarteste tøj drager afsted til firmajulefrokosten. 

Der kan være flere årsager til utroskab og her er nogle af dem.

Usikkerhed

Hvis en af parterne føler sig afvist og føler, at han/hun ikke har den andens fulde opmærksomhed. Det kan være kvinden glemmer partneren lidt, fordi der er kommet en lille  ny. Det kan også være, at manden arbejder rigtig meget. 

Måske fordi personen føler sig sårbar på grund af stigende alder eller dalende seksuel tiltrækning. Så kan spændingen ved et nyt forhold og beundringen i en andes øjne bevise, at alt stadig fungerer.

Sex og kærlighed.

Hvis den ene af parterne har mistet lysten til sex, eller ingen af parterne gider koncentrere sig om andet end blot overfladisk, teknisk seksuelt samvær, eller hvis sex bare er blevet kedeligt.

Protest

Der kan være tidspunkter, hvor den ene part føler sig i sin gode ret til at have en affære. Hvis der er mange skænderier og hjemmet føles som en krigszone i stedet for den rare base, det helst skulle være, kan han/hun føle det som en protest mod den anden at være utro.

Spænding

Nogle mennesker finder ud af, at den stærke ophidsende følelse ved forelskelsen ikke varer ved, men de er blevet afhængige af den. De har ikke lyst til at forlade deres faste partner, så de har den ene affære efter den anden, eller enkeltnatsforhold. Det er spændende, fordi det er nyt.

Svært at komme videre

Ovenstående er kun nogle at årsagerne. Der kan være mange og medmindre man lever i et åbent forhold, så er det meget svært at komme videre, hvis den ene part finder ud af, at partneren har været en utro. 

Det kan være meget svært at få billederne af sin partner sammen med en anden ud af hovedet. Det kan være svært at tilgive og komme videre, og det er forståeligt. Der er meget skuffelse og vrede og en tillid, som er ødelagt. 

Det kræver arbejde

Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med, hvordan man får det godt med sig selv og med sit parforhold, i stedet for at kaste sig ud i at være utro. Tage problemerne op og se dem i øjnene. Få snakket ordentligt sammen. Det er ikke så enkelt, hvis man er kommet for langt ud af et sidespor. Men i stedet for det frie fald, så kan det godt lade sig gøre at knække kurven og arbejde med “det besværlige parforhold”. Det betyder, at man skal tage ansvar for både sig selv og den situation, man er i og være villig til at se på sin egen andel. 

Piskesmæld

Jeg har forsømt min blok en tid. Det er fordi, jeg er ramt af et piskesmæld. Det er det mærkeligste, jeg har fejlet. Jeg har stort set været heldig i forhold til det med at fejle noget, så jeg har også svært ved at forholde mig til ikke at være funktionsdygtig.

Når man brækker en arm, så er det tydeligt. Der er gips på, og den kommer af på et tidspunkt, og så skal man træne den, for at få den tilbage til normal funktion. Det er konkret. Eller det forestiller jeg mig i hvert fald. Jeg har aldring prøvet at brække en arm.

Dette mærkværdige piskesmæld kan ikke ses (på røntgenfoto), og ved besøg hos lægen, oplever jeg ikke at få nogen konkrete meldinger omkring, hvad jeg bør gøre og ikke gøre. Øjensynlig skal jeg bare spise stærke smertestillende piller og tage det roligt!!!  Tage det roligt - hvad betyder det?

Som selvstændig og med arbejde som underviser er det svært at planlægge sig ud af at tage det roligt, og det er indtil nu ikke lykkedes særlig godt. 

Jeg er blevet mødt med forskellige meldinger, og det har været svært at forholde sig til. Det går også udover humøret, når det på syvende uge føles, som om der er en der tager fat i ens nakke bagfra osv. osv, samt at man ikke kan gøre det, man er vant til.

Den allervigtigste melding, som jeg har fået en en dygtig behandler i Kolding (Inge Støvring) og omsorgsfuld kollega er, at det handler om at lytte til sin krop og give den tid til at hele. Jeg har ikke været så god til at forstå dette fuldt ud, fordi jeg nødigt vil svigte. 

Det er underligt, at kunne noget og ikke noget andet. Jeg har kun måttet aflyse få terapitimer, da jeg havde det dårligst, men siden da har den arbejdsfunktion fungeret fint. Jeg sidder stille har mit fokus rettet i en retning. Når jeg underviser, har jeg mange ting i gang på en gang. Der overskrider jeg det, jeg kan lige nu, og jeg får det dårligt.  Virkelig mærkeligt.

Så - jeg har faktisk forstået det fuldt ud nu. Jeg tager det roligt nu og får behandling. Går ture med krydsgang og andre øvelser som jeg har læst mig til. Det er dejligt, at tage fat i roret, og jeg er sikker på, at det nok skal gå helt væk. Det tager bare noget tid.

Så med de positive briller. Det handler om at være tålmodighed og lære at tage hensyn til sig selv. 

Kærlighedsdigte

En skøn blanding af kærlighedsdigte denne gang. Den kan beskrives så forskelligt alt efter de oplevelser, forfatteren har til kærligheden. Mange smukke, synes jeg. Store følelser, megen smerte


Klodshanskaravanens sang fra 1981:

Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

Robert Burns‘ smukke digt fra 1794 (her i Emil Aarestrups oversættelse):

Saa smuk som du, saa smuk som du,

ak, saa forliebt er jeg:
Til alle Søer er tørret ud,
saalænge elsker jeg dig.

H.C. Andersens eventyr fra 1905:

Det er med kærlighed
som med skildpadde:
De fleste kender den kun
forloren

Paulus, år 53 - et af de mest benyttede citater om kærlighed overhovedet:

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild,
den misunder ikke,
kærligheden praler ikke,
bilder sig ikke noget ind …
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt …
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre.
Men størst af dem er kærligheden.”

Tove Ditlevsen 

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.

Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.

Synes om? Tip en ven!

        

En særlig dag.

Der er noget særligt ved dagen i dag. Det er ikke fordi det er søndag. Vejret er heller ikke særlig herligt, selvom det dog skal siges, at bladene (dem der er tilbage på træerne) har nogle helt fantastiske varme gyldne farver. Det er heller ikke en speciel mærkedag eller noget.

Nej det er fordi, jeg for første gang skal passe mit lille barnebarn ude i Fyllested, hvor vi bor. En hel dag, mens forældrene er i tivoli i København. Hun er 8 måneder og hun er jordens dejligste. Det er nok en helt almindelig bedsteforældre-betragtning, men hun ER noget helt særligt for mig. Tænk at hun ligger derude i barnevognen under valnøddetræet og sover. Min søn er 30 år, så det er let at regne ud, hvor mange år det er siden, at en lille bajs, som jeg elsker højt, har ligget derude foran mine vinduer.

I en hel del år forsøgte jeg at få barn nr. to. En ret lang proces med håb, frygt, operationer, inseminering og ægtransplantation, inden jeg til sidst indså, at det ikke ville lykkes. Det er længe siden og det er helt OK. Jeg er jo super heldig, at jeg fik min søn, og at jeg nu mange år senere har fået dels en svigerdatter, som er et dejligt menneske, og som jeg også holder meget af, og dels mit lille barnebarn, som jo nu ligger derude og sover. På denne her særlige dag- her sidst på efteråret.

Og hvad lavede vi så, der var særligt inden luren, Jo jeg rullede lige så stille over marken med barnevognen og et par vågne, ivrige barneøjne, oplevede for første gang netop denne grønne plet, som er min rute ned til hestene. Vi skulle ned og fodre. Hun kiggede interesseret på de fire islandske heste, der kom ind. På mig, der transporterede hø og halm over lågen og ind til dem. Alle lydene af heste der pusler og gumler-. Jeg synes det var fedt at dele denne daglige oplevelse med hende og fantastisk at tænke på, at der er så mange ting, som hun skal opleve helt for første gang.

Jo - i dag er noget særligt.

Det trygge i det forudsigelige

Hvorfor se James Bond og andre film, hvor konceptet er velkendt. Vi ved jo at helten overlever efter at have været igennem en skrækkelig masse besværligheder. Hvis det havde afspejlet virkeligheden, var han død mange gange undervejs. Og hvorfor se pladderromantiske kærlighedsfilm, hvor det er helt sikkert, at de får hinanden i slutningen af filmen?

For nogen tid siden så jeg en film, som hed "Into the Wild". Den var baseret på en virkelig hændelse og handlede om en ung mand, der gav sin opsparing væk og tog turen til Alaska på tommelfingeren, for at vende civilisationen ryggen og opleve at bo der alene. Det synes han også er dejligt den første tid, men så griber ensomheden ham, og han forstår, at han har brug for mennesker/relationer. Han forstår værdien af samværet med andre. Så kan han bare ikke forlade området pga højvande.  Det går helt galt for ham og filmen ender med, at han dør. Jeg sad længe hen mod slutningen og tænkte, at nu ville han blive reddet lige om lidt, men nej, det var jo en film baseret på virkeligheden, og den er ofte barsk. Det var en rigtig god film, men jeg kunne godt have undværet den. 

Jeg anerkender virkeligheden, men lever egentlig mest harmonisk ved ikke at blive præsenteret for alt for meget barsk viden om den der virkelighed, om alle de forfærdelige ting, der sker derude i verden. Det er rigeligt med nyhederne, hvor mord, krig, sult, økonomisk ustabilitet og meget andet rykker ind i stuen.

Det er stof, der gør en nedtrykt, hvis man ikke etablerer et personligt panser, et immunforsvar, der gør, at man ikke lukker det for meget ind. Et nødvendigt forsvar, hvis vi ikke skal brænde helt sammen, men også et forsvar, der kan gøre os immune overfor andres ubehagelige oplevelser i hverdagen

Så derfor - for at beskytte mig selv - for at give systemet et hvil - ser jeg ind imellem James Bond eller endnu bedre en amerikansk kærlighedsfilm, der drypper af romantik og hvor tekstforfatteren virkelig har sans for humoristiske replikker. Der rammes min humor (har endnu aldrig syntes, at en stand up komiker var morsom), og jeg kan klukke mig igennem en hel film, som jeg trygt kan regne med ender godt. Forudsigeligt, dejligt, hjernen slapper af og får et hvil.

Så ja, jeg nyder det forudsigelige og trygge i den tid, hvor jeg slapper af, og det gør jeg gerne med en god film.

Følelsesmæssig intelligens

Jeg synes dette begreb er rigtig spændende, fordi de evner vi har på dette område, kan gøre at livet bliver lettere. Vi kan bedre klare de “hårde” tider, de udfordringer, som livet også har til os. Heldigvis er ingenting statisk. Vi udvikler og forandrer os igennem livet og har derfor også mulighed for at udvikle kompetencer, som vi ikke umiddelbart fik med os.

Daniel Coleman skriver i sin bog “Følelsernes Intelligens” fra 1995 følgende: 

1. At kende sine følelser. Selv-bevidsthed - det at kunne genkende en følelse mens den optræder - er det vigtigste træk ved følelsesmæssig intelligens. Evnen til at overvåge følelser fra det ene øjeblik til det næste er af afgøreende betydning for den psykologiske indsigt og selvforståelsen. Formår vi ikke at erkende vore sande følelser er vi prisgivet dem. mennesker, der er sikre på deres følelser, er bedre til at navigere sig gennem livet; de har en mere sikker fornemmelse af deres følelser i forbindelse med personlige beslutninger som for eksempel, hvem de skal gifte sig med, og hvilket job de skal vælge
2. At kunne styre sine følelser. Det at kunne håndtere følelser, så de er hensigtsmæssig, er en evne, der bygger på selvbevidsthed. Evnen til at berolige sig selv, til at ryste en tiltagende frygt, nedtrykthed eller irritabilitet af sig. Mennesker, der har ringe evner på dette område, kæmper konstant mod bekymrende følelser, mens personer, der mestrer dem, kan rette sig meget hurtigere op efter de nederlag og forstyrrelser, tilværelsen byder på.
3. At kunne motivere sig selv. At kunne bringe orden i sine følelser med mål for øje er af afgørenede betydning for opmærksomheden, for selvmotivationen og for kreativiteten. Følelsesmæssig selvbeherskelse - at kunne udsætte tilfredsstillelsen og undertrykke impulsiviteten - ligger til grund for resultater af enhver slags. Og er man i stand til at komme ind i en tilstand, hvor tingene glider for en, er der mulighed for rigtig gode præstationer af enhver slags. Mennesker, der er i besiddelse af disse færdigheder, er tilbøjelig til at yde mere og være mere effektive i alt, hvad de foretager sig.
4. At kunne genkende følelser hos andre. Empati, en anden evne, der bygger på følelsesmæssig selv-bevidsthed, er grundlaget for menneskekendskab. Mennesker med stor indfølingsevne er mere lydhøre  overfor subtile sociale signaler, der antyder, hvad andre har behov for eller ønsker. Dette gør dem bedre egnede til at beskæftige sig med pleje af andre, undervisning, salgsarbejde og ledelse.

Hjernen er smidig og lærer konstant. Mangler ved følelsesmæssige færdigheder kan afhjælpes. Hvert område repræsenterer i vid udstrækning et sæt af vaner og reaktioner, som med den rigtig indsats kan udvikles 

Når det gør ondt - om skilsmisser

Skilsmisser er rædselsfulde. Det ved vi og alligevel bliver rigtig mange skilt. Det gør ondt, når det sker, og det er synd for børnene, som grundlæggende ønsker at mor og far skal blive sammen. At de skal blive ved med at være en familie. Der findes selvfølgelig skilsmisser, som foregår i mindelighed, men i langt de fleste tilfælde er der mange sårede følelser involveret. Når man bliver skilt, er det jo af mange årsager og lige så mange skilsmisser der  er, lige så mange historier er der. De to parter i en skilsmisse har også forskellige oplevede historier. Der er for det meste kun en skyldig, men to involverede parter, der hver har del i, at det gik galt. Det er de voksne. Så er der børnene, som er uden skyld og har brug for, at de voksne finder de bedste løsninger for dem.

Det allerværste for en barn er, når det skal høre på, at den ene forælder taler dårligt om den anden. De har brug for, at de voksne kan tale sammen på en ordentlig måde og samarbejde om dem, ligesom de har brug for at føle, at de stadig har både mor og far og at begge forældre vil dem det bedste.

En skilsmisse er utrolig hård, især hvis den ene finder en anden. Så har han/hun jo været igennem beslutningsprocessen og er et helt andet sted end den svegne part.

Jeg kender flere tilfælde, hvor en af parterne var meget vred og forudrettet, da den anden gik, fordi hun/han havde fundet en anden. Men hvor der ikke gik mere en højst tre måneder, før den svegne part havde fundet en anden partner. Så det er også et spørgsmål om, hvad det er, der er i spil. Er det kærlighed? Er det såret stolthed?. Er det forsvunden tryghed?? Hvad er det?. Det kan sikkert være svært at finde ud af midt i kaos. Det hårdeste er, hvis kærligheden fra den svegne part stadig er intakt, og må han/hun indstille sig på at undvære sin partner

Det er en livskrise. En krise foranlediget af et tab. Tab af kærlighed? Tab af drømme og forventninger til, hvordan det skulle have været? Tab af økonomisk tryghed? Tab af status, tab af en sikker fundering i form af at være i en familie?

Kriser kan overkommes. Det kan være en rigtig god idé at få snakket rigtig meget med nogen. Få sat ord på og bearbejdet det skete. Brokke sig, skælde ud og hvad der ellers kan være brug for i situationen. Jeg tror også på, at det er meget givende at få snakket med hinanden om, hvad der gik galt. Så man lærer noget af forløbet. Historien kan nemlig gentage sig. Nissen flytter med, som man siger. Så hvis man ikke forsøger at blive klogere på hvad der lige skete, så er der risiko for, at det sammen sker igen med en anden partner. Bare manifesteret på en anden måde. 

Det værste er,  hvis krisen bliver til bitterhed. Jeg kender en dame, der 20 år efter sin skilsmisse kunne komme med bitre bemærkninger om sin eksmand og ikke ville deltage i børnenes bryllupper, hvis eksmanden kom med og lignende. Det er synd. For alle.

Turen går til Rom

Det gjorde den i torsdags. Godt to timers flyvetur og så lander vi i Rom og er tilbage til den sommer, vi ikke havde så vældig meget af. Hel perfekt temperatur. En fantastisk årstid at rejse på.

Jeg har aldrig været i Rom før, og vi boede på et hotel i den gamle bydel. Der var smalle gader og imponerende smukke huse med de støvede farver, som syden er så rig på. Skøn mad, masser af gode oste, tomater, godt brød. Insalata mista, mixed vegetables osv osv, masser af inspiration til køkkenet derhjemme. Inspireret af en Per Pallesens bog “Spis i Roms sidegader” fandt vi nogle skønne steder, men den bedste fandt vi inde i en lille gård. Restaurant Othello del Concordia. Hyggeligt og lidt mere intimt ind bordene langs gaderne.

Der er mange seværdigheder i Rom. Colosseum, som har været det sted, hvor kampe mellem gladiatorer og dyr foregik  i romertiden, er nok den største turistattraktion. Gladiatorer var slaver, som kunne vinde frihed ved at kæmpe til døden mod hinanden. To % af dem overlevede. Kæmpe bygningsværk, barsk historie.

Kirkerne er fantastiske og bygget i baroktiden, så der er mange detaljer. Så imponerende og farverige, at jeg synes det bliver for meget. Noget af det dejlige ved at gå ind i en kirke er at man kan finde roen og stilheden, blive stille indeni, søge indad. Det er svært i de barokke kirker i Rom. I hvert fald i de store, for her er rigtig mange mennesker, der vandrer rundt og oplever. Ligesom os.

Det var nogle dejlige dage med mange synsindtryk og med mange mennesker omkring os, når vi vandrede rundt i gaderne. Jeg elsker at se på mennesker og møde nye mennesker. Der er så mange billeder af oplevelser i hovedet nu, hvor vi er hjemme igen. Billeder, vi kan tage med ind i vinteren. Det gode ved ferier er jo også, at man bare gør, hvad man har lyst til, spise, sove, gå, se, snakke, være stille, læse. 

Nu er vi hjemme igen. Væk fra storby og ude på landet, hvor der er masser af himmel, masser at lave, masser af kendte ting, masser af ro, tryghed osv osv. Noget af det gode ved at rejse ud er helt sikkert at komme hjem igen.

Men det er ikke sidste gang, at jeg besøger hjem.

Stilhed

I går aftes så jeg en film i fjernsynet, der hed Grey Owl, og det satte gang i det her skriv. I en tankevækkende scene holder hovedpersonen en tale, hvori han taler om værdien af stilhed i modsætning til travlhed, stress, mange aktiviteter, meget snak osv. osv.

Det er, når man er stille, at man kan lukke lidt ned for det hele. Det er i stilheden, at vi skruer ned for input og er alene med os selv. Det er også her de kreative tanker opstår. Nogle gange kan man godt sige, at stilheden kan være larmende eller urolig. Det er den, hvis der er alt for mange tanker i hovedet, og de forstyrrer én. Jeg tror, at der ligger en stor værdi i at skabe sig et rum med stilhed. Det kan godt være den stilhed, der er, når man løber og kan høre ens egne skridt og åndedrag. Når man alene skridter en tur på sin hest i skoven eller går en tur. 

Stilheden er mest helende, hvis man forsøger ikke at lade tankerne løbe af med én. Når man bare er i de enkle lyde, der er i stilheden. Når input er sorteret fra, og man er i det enkle.

Der er utrolig mange lyde i vores samfund. TV, radio, ringende mobiltelefoner med dertil hørende samtaler. Støj fra biler. Støj derhjemme, hvis man bor i nærheden af  større veje. Lydene går ind i berører nervesystemet og forstyrrer på et eller andet plan. 

Der kan selvfølgelig godt være lyde, der virker positivt ind på en. Noget der får mig til at føle mig godt tilpas er musik med Leonard Cohen eller i øvrigt stille behagelig musik. Jeg synes, at der er rigtig meget musik, som virker forstyrrende, men vi mennesker er meget forskellige i forhold til, hvordan musik påvirker os.

Dybest set synes jeg, at det handler om, at man doserer noget stilhed til sig selv. At man lægger det ind i den travle hverdag, så man i hvert fald i en kort periode gør noget godt for sig selv, og finder indad Det kan være bare at sidde i en stol en tid for sig selv og kigge ud af vinduet,  eller lave et eller andet ude i naturen. I hvert fald en tid, hvor man ikke hører radio eller ser fjernsyn eller snakker eller i det hele taget skal noget, eller er på vej et sted hen.

Måske i virkeligheden søge de stille, enkle aktiviteter, hvor roen sænker sig over én selv og dem, man laver noget sammen med. Gå ture i naturen for eksempel. Skoven og stranden for eksempel. 

No. 21 er kommet til verden.

Det har været en mærkelig og spændende uge. Nogle brikker er endelig faldet på plads og har vist sig som en samlet helhed. Nogle gange skal man sysle en tid med et projekt før det giver mening, og man finder ud af, hvordan det samlede resultat gerne skulle se ud ud. Jeg har også i processen haft meget gavn af at udveksle ideer med nogle dejlige piger i mit netværk. Sparring er guld værd.

Det lyder nok lidt kryptisk, men jeg har længe gerne villet bruge vores skønne lokale på førstesalen, som er lavet med henblik på at lave kurser og Pilates. Jeg har bare syntes, at det var svært at samle alt det, vi havde planer om under én hat. Det er nu lykkedes.

Stedet hedder No. 21 (som i Fyllestedvej nr. 21), og hele ugen har jeg arbejdet med en brochure, der nu er færdig, og på forskellige måder nu skal ud af huset.

Vi udbyder Pilates og Mindfulness. Der vil være to foredrag henholdsvis den første mandag i oktober og den første mandag i november. Det første foredrag holder Peter og det andet, som hedder “Farvel til flinkeskolen” holder jeg. 

Jeg har også udbudt to weekendkurser.

Det bliver superspændende at se, hvad det bliver til, men det gode ved det er, at det altsammen er noget jeg brænder for. Tænder på. Synes er spændende. Jeg har selv altid elsket at blive udfordret på min måde at være i verden på i forskellige sammenhænge. Jeg har haft meget gavn af diverse kurser, input ved foredrag osv, efter at jeg lidt ubehjælpsomt tumlede ud i voksenlivet for mange år siden.

Da jeg i 1998 udviklede mit første kursus, som havde med personlig udvikling at gøre, vidste jeg, at her lå med hjerte. Det var udfordrende og spændende og i min optik væsentligt.

Det er naturligvis også derfor jeg er psykoterapeut. Jeg bliver så begejstret for det mod og den beslutsomhed, der ligger til grund for at komme til sådan en som mig. Jeg bliver glad når noget rykker og lykkes.

Sådan ser det ud lige nu. Jeg kan mærke jeg er spændt og glad. Dejlig uge.

Viljen til at VILLE

Jeg har mødt den stærkeste vilje i den sejeste kvinde i dag og jeg blev rigtig imponeret. Det er ikke via mit virke som psykoterapeut, for det refererer jeg ikke fra, men i anden sammenhæng. Hun tung bagage med sig. Dårlig start på livet, og det er noget, der kan manifestere sig på forskellige områder, både i forhold til psykiske lidelser og fysiske lidelser. Jeg vil ikke gå i detaljer her om hendes situation, men bare skrive at hun simpelt hen udstrålede en vilje til at gennemføre det, som hun havde besluttet sig til Det var så fedt at opleve, fordi det var ikke spor nemt for hende at være i situationen, og det ville det heller ikke blive at gennemføre beslutningen, men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at hun nok skal få det på plads, som hun gerne vil. Netop fordi hun har den der stærke vilje, og fordi hun har besluttet  sig til at være mønsterbryder.

Det fik mig til at reflektere over fænomenet vilje. 

For ikke så længe siden var min mand til en foredrag, der handlede om kontakten til unge misbrugere og hvordan man hjælper dem. Foredragsholderen hedder Henrik Rindorn og -  blev det fortalt - var rigtig god. Der blev sagt rigtig meget om emnet på foredraget, blandt andet hvilke faktorer, der ser ud til at spille ind i forhold til om den unge kommer ud af misbruget eller ej. Den ene var, at den unge havde en god baggrund, en god barndom, nogle gode oplevelser at tænke tilbage på, men den anden var faktisk også begrebet vilje. 

Viljen - den stærke vilje - til at VILLE lave noget om er drivkraften, der skal drive os, når tingene bliver svære i livet. Jeg har ikke viden om, hvad selve viljen er for en størrelse, om den er genetisk betinget eller om vi opdrages til at have den. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er viljen, der skal manifesteres, når man skal lave nogle ændringer i sit liv. Jeg har oplevet det i min praksis og været imponeret over den vilje der lå bag ønsket om at forandre noget, og også det resultat, der kom ud af det. 

Så når jeg tænker; at hvor der er en vilje, er der en vej, så vil jeg gerne tilføje, at det  selvfølgelig er med modifikationer, fordi det ikke er alle omstændigheder, man er herre over i sit liv. Sygdom, skilsmisser, tab af nære relationer. Men man kan have viljen til at komme igennem det på, viljen til at VILLE livet. Det er vigtigt at kunne være i en krise, at kunne sørge, men det er viljen, der skal manifesteres for at rejse sig igen.

Flinkeskole og følelser

Flinkeskole og følelser

I går aftes var jeg i Fredericia hos WIB - et netværk jeg er medlem af -, og holde et mini-foredrag om flinkeskole-begrebet. Det var spændende og vi havde også efterfølgende en rigtig god dialog om emnet. Der hører mange elementer til at  flinkeskole-ramt, og jeg vil tage et af dem frem og skrive lidt om det her. Nemlig det med ikke at “turde” have de “grimme” følelser såsom for eksempel vrede. Det betyder også ofte, at man er konfliktsky, at man ikke får snakket ud, men får gemt konflikterne som noget uløst. Det kan nemt hobe sig op og gøre relationer svære.

Hvis man sådan vokser op og bliver kodet med, at man “kun” er elsket, når man er sød og rar, så kan man komme ud i livet med oplevelsen af at man ikke er OK, hvis man er ked af det eller vred. 

De to følelser ligger rigtig tæt op af hinanden. Mange bliver vrede, når de i virkeligheden er kede af det (primært mænd) og andre bliver kede af det, når situationen i virkeligheden lægger op til at man bliver vred (primært kvinder). 

Grundlæggende er det vigtigt at acceptere alle følelser. Det er helt OK at være vred, og det kan være på sin plads at være vred. Vreden kan være sund i situationen, fordi man får blæst noget ud, får renset luften. Det er ikke fordi jeg mener at vreden skal tage over, eller at man skal hælde en hel masse grimt ud over modparten; men vreden i udtrykt form, hvor man får sagt, hvad man mener på en måde, så man giver tydeligt udtryk for vreden, er hel OK. Det er svært med følelser, fordi det ligger så dybt i os, om det er OK eller ikke Ok at have de grimme følelser. 

Det kan være en god idé at reflektere over, hvilke kodninger, men selv er kommet ud i livet med.  Hvordan er det lige med mine følelser? Kan jeg finde ud af det? Kan jeg finde ud af at blive vred?, Kan jeg tage konflikten,? Er jeg bange for at blive vred? Er jeg bange for at modparten går, hvis jeg bliver vred, eller hvis jeg er ærlig omkring mine følelser i situationen? Hvis det er sådan, så kan det godt være en god idé at arbejde med det i en eller anden sammenhæng, så man lærer at sætte ord på. Så man lærer at finde ud af, hvad det egentlig er, man føler i situationen. Hvis man har undertrykt sine følelser i lang tid, kan det faktisk være svært at have kontakt til sine følelser. Svært at finde ud af hvordan man egentlig har det, og så mister man kontakten til sig selv, og det bliver svært at formidle videre i situationen, hvordan man har det. 

Det handler også om at kunne rumme at nogen er kede af det eller vrede. Rumme sine egne følelser i den forbindelse. Følelser er spontane og de er reaktioner på det, vi oplever i livet. De giver os også en pejling på, hvordan vi har det. Derfor er det også vigtigt at anderkende dem og have forbindelse til dem.

Måske er det en lidt rodet tekst, men jeg håber, at den er forståelig og giver mening.

Den gode oplevelse og livsglæden

Jeg synes, at vi alle fortjener, at have et godt liv. Der er ting i vores liv, vi ikke har indflydelse på og som bare sker, men vi har også mulighed for at vælge til og fra, for at have det så godt som muligt. Det her indslag handler om at vælge at få livsglæden ind i hverdagen, idet vi vælger at lave noget, der gør os glade. Noget der gør mig glad er følgende, og jeg har lige været afsted.

Stikord er vel natur, sanser, fart og samspil, og det jeg nu skriver lidt om, er den oplevelse jeg har, når jeg er en tur i skoven på min hest. Jeg er så heldig at have en rød, dejlig, rolig og energisk islandsk hest (ja, faktisk to) og i dag var jeg afsted. Vejret er fantastisk i dag;

Jeg galoperer ud af en saftig skovvej. Bunden består af højt grønt græs, omkranset er jeg af kæmpe store træer, der dufter tungt af fugtigt grønt. Under mig kan jeg mærke hesten rykker fremad i lange galopspring. Der er fart på, og jeg mærker hestens glæde ved at bevæge sig. Jeg mærker, hvordan min krop følger hestens bevægelser. Vi er et i dette øjeblik. Vi hænger sammen. Jeg kan se dens røde man bølge bagud i vinden og mærker, at den er ligeså glad, som jeg er. Den lune vind mod kinder og arme føles dejlig, og jeg kan høre vinden i træerne, og hvordan det suser forbi mine ører, fordi det går så stærkt. Jeg kan ikke lade være med at smile, fordi det er noget af det, jeg elsker allerhøjest. Der er kun det. Kun hesten og mig og oplevelsen af den totale livsglæde. Det er for mig et kick, Det er noget af det jeg glæder mig til og nyder at have muligheden for. Nogle gange regner det, nogle gange blæser det, så alting er ikke altid perfekt, men for eksempel i dag var det en totaloplevelse; Det hele gik op i en højere enhed, vejret var godt, hesten var frisk, jeg er frisk og alt er perfekt.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi finder noget, der giver os den gode oplevelse, fordi der ligger så meget livsglæde i den. Måske er det noget at det, vi vælger fra i dagligdagen, fordi der er så meget, der skal gøres, så mange hensyn, der skal tages. Vi skal passe vores arbejde, vi skal ordne alt det, der skal ordnes i hjemmet, og vi vil gerne have det så pænt som muligt. Jeg tænker nogle gange, at hvis jeg havde det perfekte (ordnede) hjem, så fik jeg ikke tid til at komme ud på min hest. Hvis jeg ikke valgte at ride ud i stedet for at støvsuge eller hvad det nu er, det trænger til, og det trænger jo HELE TIDEN, så ville jeg ikke nå at komme ud på min livsglædetur. 

Det her indslag beskriver jo en oplevelse der gør mig glad, men det er blot et eksempel. Vi er forskellige og det er forskelligt, hvad der gør os glad. Det kan være så meget; en gåtur i skoven eller ved stranden, dans, for eksempel zumba, golf eller badminton, klatring, latterkursus, ud på motorcykel, vandcykel. Der er mange muligheder i vores rige samfund. Det er lige meget, hvad det er, bare det tænder én og repræsenterer livsglæden. Giver en en god fornemmelse i maven og får en til at føle sig godt tilpas. 

Hvad giver mon dig et kick?

Hvis du elsker, så sæt fri . . . . .  / om at have et godt liv sammen

For nogle dage siden hørte jeg Sting i radioen med sangen “If you love somebody set them free”. Det satte nogle tanker igang omkring parforhold, og det med at give frihed til den anden. Ikke til at han eller hun går fra en eller går hvad der passer ham, men til at være den han (eller hun) er og leve de drømme, der måtte være. Elske den anden, som han er.

Når man sætter den anden fri, som sangen bruger som term, så kan det godt betyde, at det er på tværs af ens egne behov. Man ville måske hellere have, at han gjorde noget andet end at spille golf en hel weekend (blot eksempel). Man syntes måske, at det var bedre, om han blev hjemme og lavede noget praktisk, eller hjalp én med det, man synes der er behov for.

Sætter man gensidigt hinanden fri og giver lov til at udleve drømme og gøre noget, som gør glad, så tror jeg også på, at man får en gladere partner. Det er en kærligheds-erklæring; “Jeg elsker dig, så jeg ønsker, at du trives og er glad”. Hvis der er en gensidig forståelse for at give hinanden plads, så tror jeg de fleste bliver gladere og trives bedre. Det er naturligvis vigtigt, at det ikke kun er den ene der giver, men at begge ønsker at give plads.

Nu er det måske vigtigt at tilføje, at der ikke er nogen sandhed om det her. Der er ikke noget parforhold, der er som et andet, og vi er allesammen forskellige i forhold til ønsker, drømme, forestillinger om livet, skuffelser, sorger osv. Nogle ønsker måske ikke at blive sat fri . . . Det handler i bund og grund heller ikke så meget om, hvad man gør i sit parforhold, men mere om begge trives i det. Hvis ikke er det måske en god idé at spørge hinanden om hvorfor, hvis man altså tør. For måske ønsker den anden noget, der er på tværs af egne behov og hvad så . . . . . . 

Det er bare pokkers vigtigt, at man kan snakke om det. En eller anden sagde engang, at en af grundene til at kommunikation går ofte galt er, at man tror den anden er tankelæser. Det synes jeg er meget rigtigt. Man tror nogle gange, at den anden da må kunne forstå, at man har det på en bestemt måde, men sådan er det ikke. Man må udtrykke sine behov, ønsker og hvad det er, der kunne være godt at få ud i det åbne rum.

Grundlæggende og afsluttende handler det også om gensidig respekt. Respekt på den gode måde.

At mærke livet

Jeg så en kærlighedsfilm i går aftes.

Denne film handlede om to mennesker, der begge havde kræft, som de vidste, at de ville dø af inden så længe. De bliver forelskede og har den sidste tid af begges liv sammen, og de lever livet fuldt ud. Det er er kærlighedsfilm og kærligheden er det vigtigste og den, der giver deres liv mening. Jeg blev egentlig så taknemmelig for livet og kærligheden, da jeg havde set filmen. 

Udover kærligheden og det at være givende og opmærksom på hinanden handlede filmen også om at være opmærksom i det man laver, at være tilstede fuldt ud,

Den handlede om at leve det ud, som man drømmer om. I filmen småting på kanten af loven, såsom at snige sig ind i en biograf via exit, blive opdaget og stikke af, springe på et godstog og den slags. Det er ikke fordi, jeg mener, at vi allesammen skal løbe rundt og lave kaos i samfundsordenen, men jeg tænker det mere som eksempler på at vove det man gerne vil. Det der får en til at føle livet fuldt ud. Det kan være alt lige fra at leve drømmen om at stå på vandski ud, ride i solnedgangen henad stranden, danse tango, tage på vandretur i Norge, bestige et bjerg Det er bare eksempler, som jeg kan finde på. Vi har alle forskellige drømme.

På trods af det dystre tema var det en rigtig livsbekræftende film, fordi den handlede om at leve livet og ikke lade det passere uden af lægge mærke til det, gribe nuet og være nærværende lige her og nu. Gøre noget at det, der gør os glade og have fokus på kærligheden.

Jeg ved faktisk ikke engang, hvad den hedder, for jeg dumpede lige ned i sofaen i starten af filmen, og hvis man kigger i programmet, står der bare nattv efter 24.

Følelsesmæssig intelligens

Jeg er ved at læse en af mine bøger om psykologi. Heri fandt jeg en undersøgelse, der handler om følelsesmæssig intelligens. Det er en undersøgelse, som Daniel Colemann refererer til i sin bog med titlen “Følelsesmæssig intelligens”. 

Den vil jeg gerne dele her.

En gruppe amerikanske børn deltager som 4-årige i en bemærkelsesværdig undersøgelse. De bliver placeret foran en fristende skumbanan og med tilladelse til at spise den. Imidlertid får de også at vide, at de vil få 2 skumbananer i stedet for den ene, hvis de kan vente til forsøgeslederen kommer tilbage. Ventetiden er lang, den voksne bliver væk i 15-20 minutter og det er for en del af børnene så lang tid, at de opgiver at vente. De børn, der trods fristelserne formår at vente, fordriver ventetiden med forskellige former for aktiviteter, der afleder dem fra skumbananen, 12-14 år senere kontaktes de samme børn igen og det viser sig, at deres adfærdsmønster som 4-årige har sat sig markante spor. Børnene, der i sin tid modstod fristelsen og var i stand til at tilsidesætte deres impulsive sliktrang, havde udviklet sig mere positivt end de børn, der opgav at vente - de var generelt udrustet med sociale og personlige kvalifikationer, der gjorde dem omgængelige og bedre til at håndtere skuffelser og nederlag end de anden gruppe. Den trediedel af børnene, der ikke kunne udsætte deres behov i sliktesten, havde gennemgående udviklet sig til socialt utilpassede unge, der oplevede mange konflikter i omgangen med andre. Imidlertid var “den gode gruppe” ikke kun bedst udrustet rent socialt; også deres faglige formåen var bedre end den anden gruppes. Det viste sig, at skumbanantesten i førskolealderen var et mere præcist redskab til af forudsige børns livsbane end traditionelle intelligenstest.

Det er en spændende undersøgelse, synes jeg, fordi den gør op med det traditionelle syn på IQ og intelligens og viser, hvor vigtige de personlige og sociale kompetencer er.

Personlige kompetencer er for eksempel at man er følelsesmæssige opmærksomhed, har selvtillid, har en realistisk vurdering af sig selv, selvvurderingsevne, er troværdig osv.

Sociale kompentencer er for eksempel at man har forståelse for andre, har gode kommunikationsevner, kan klare konflikter, samarbejde  osv.

Vi kommer helt sikkert ud i livet rustet med noget, vi er gode til, og noget vi er mindre gode til, men hvis vi har en vilje til at arbejde med det, vi er mindre god til, kan vi også træne de områder, der trænger til en opstramning. 

Det handler selvfølgelig grundlæggende om, at der er en vilje til at tage ansvar og erkende, at man har områder, der ikke er helt up to date.

Ups jeg er afhængig af min kaffe

Noget af det skønne ved at holde ferie er, at man kan sove så længe. Jeg elsker at kunne vende mig om på den anden side og sove videre uden at blive vækket af mærkelige vækkeurslyde. Så drømmer jeg nogle gange på kanten af at være vågen og sove og er i den der - alt kan ske - verden. Det har jeg gjort meget denne her ferie og jeg har også kunnet mærke hvor dejlig udsovet jeg så er.

Men i går ......

Det er sådan, at jeg har en mand, som er sensibel overfor kaffe. Det betyder, at han kan blive temmelig speedet, hvis kan drikker kaffe med koffein. Som følge deraf laver vi ofte to slags kaffe, både med og uden koffein. Det er ikke noget problem, men igår hoppede jeg lidt over i feriedovenskaben, og da kaffen allerede var lavet, da jeg stod op, så drak jeg koffeinfri kaffe fra morgenstunden - halv ti :-). Jeg tænkte ikke lige over det, men fik i løbet af dagen ikke lavet min gode energigivende -  og i min verden - almindelige kaffe. Da klokken var halv fire om eftermiddagen, og jeg sad i chaiseloen på førstesalen med min gode krimi i skødet, var jeg så træt, at jeg ikke kunne holde mig vågen og bare sad og sov. 

Ingen tvivl - jeg har prøvet det før på en detoxkur, hvor jeg hverken drak kaffe, alkohol eller spiste hvidt brød. Trætheden melder sig ret hurtigt og dengang varede det faktisk i 14 dage, før mit system havde vænnet sig til at undvære kaffe. Jeg har - som på mange arbejdspladser - fri adgang til kaffeautomat, og ja, har man pause, så er vanen at drikke en kop kaffe med de andre. Egentlig uanset lyst, bare fordi det er en vane. Dårlig vane, som jeg nok bør kigge på efter sommerferien.

Dagen i dag?   - Jo jeg har fået min morgenkaffe. Det er en dejlig dag. Den udhvilede tilstand er reetableret.

Hvor vil jeg hen med det? Nok bare en refleksion over, hvor meget kaffe påvirker en. Hvor meget jeg også selv i hverdagen kan blive påvirket, når jeg drikker for meget, og at det er lidt mærkeligt at finde ud af, hvordan jeg faktisk er afhængig af kaffe for ikke at blive træt i løbet af dagen.

Mindfulness

Det er jo fantastisk med dage, hvor palerpenslen udvirker mirakler, og det er sidste to dage blevet brugt til at male indendørs. Det er blevet rigtig flot. Dermed har der også været masser af tid til at lade sig underholde af P4. 

Igår hørte jeg en udsendelse om Mindfulness, som er meget populært i for tiden og dermed også oppe i medierne. Det er bare lidt underligt for mig, når nogle har markante holdninger til det uden egentlig at have andet end den teoretiske baggrund at udtale sig på, for mindfulness er i høj grad noget, man får fornemmelsen af, hvis man helt konkret får nogle oplevelser med det. 

MIndfulness er i virkeligheden taget fra gamle østlige traditioner og bygger på tanker fra Buddhismen. Grundtanken er medfølelse / accept, som jeg grundlæggende tror den er i alle religioner, hvis man barberer ind til benet. Buddhismen er dog ikke en religion, men en filosofi.

Jeg kom selv i forbindelse med Buddhismen for 14 år siden og startede med at meditere på det tidspunkt. For mig betød det, at jeg fik færre (forstyrrende) tanker, blev bedre til at give slip, bedre kunne falde i søvn. Når forskningsresultater i dag viser gavnlig effekt i forhold til for eksempel stress, depression og lignende undrer det mig ikke. Der er for mig ingen tvivl om at det har en gavnlig effekt i forhold til ro, balance og glæde. Jeg har også en eksempel i huset, idet jeg er gift men en mand, som har mediteret i ca. 40 år. 

Vores sind og vores tanker er selvfølgelig vidt forskellige. Nogle har det meget urolige sind, og specielt for dem er det en gave at give sig selv, hvis man vælger at meditere. Det urolige sind har mange bekymrende tanker både om fortiden og fremtiden. Dermed er man alt for ofte ikke lige i det man laver lige nu. 

For mig er det ganske logisk. Ligesom vi kan vælge at træne kroppen, kan vi også vælge at træne tankevirksomheden og sindet. Begge dele kræver diciplin og det er det, der er den største forhindring. Det kræver beslutningen om at integrere det i sin hverdag. Hvis man gør det, så virker det også. Men det er ikke bare en universalmedicin, for det er ikke løsningen for alle, og det er vigtigt at acceptere, så arbejdspladser ikke bare introducerer mindfulness og regner med at så kører det. Ligeledes er der også mange lag i de problemer vi slås med, så det udelukker ikke, at det er nødvendigt at arbejde med sig selv på andre måder også. Apropos mit virke som psykoterapeut. Det handler om at finde den rigtig løsning for sig selv, så man tilstræber at have det så godt med sig selv som muligt.

Perfekte sommerferiedage (det gode liv)

(Tanker lørdag aften)

Er der noget, der føles rigere end starten af ens sommerferie?

Jeg har ro på, for her i den forløbne uge har jeg fået udarbejdet et kursuskoncept, der handler om at tage pulsen på sig selv og sit liv og få en større selvforståelse. Jeg har også fået lavet en rigtig fed brochure, som handler, “Det det liv” og ovenikøbet fået den afleveret nogle af de steder, hvor den skal ligge - arbejde, men også noget der interesserer mig rigtig meget.

Nu har jeg ferie og tænker over, hvad det gode liv er for noget. Apropos sidste uges arbejde.

Det vigtigste er nok at holde fokus på, at det gode liv leves LIGE NU, ikke i forventningen om det man skal, som man glæder sig til, eller bekymringen over det man skal, men synes er svært eller træls. Det gode liv er lige nu og det er der, hvor man har det godt med sig selv og er i balance. 

Lige nu ligger vi på stranden, og vi har lige spist grovpita med vegetarfyld i. Solen skinner fra en blå himmel, få hvide lammeskyer, vandet næsten spejlblankt med udsigt til Røjle Klint og jylland. Det har været varmt hele dagen, men solen har ikke været brudt rigtig igennem før her i aften. Klokken er over otte, og livet føles ikke bare godt, men faktisk helt perfekt. 

Alle omstændighederne er rigtige, men tænk hvis man nu lod sig irritere af nogle ting; Det kunne være det faktum, at nogen skriger og hviner ved badebroen, eller at der er ti meter tang imellem os og vandet (altså ikke helt perfekt) og vi har glemt servietterne. Der er altså selv på denne så dejlige aften noget, man kunne fokusere på, der ikke var perfekt og som kunne forhindre en i at synes, at det var det gode liv, man levede lige nu. 

Grundliggende kan man sige, at det handler rigtig meget af accepten af det der er, i stedet for fokus på noget skal være perfekt eller bare anderledes. Det er den oplevelse, man tager med sig.

Det er blot nogle af mine tanker om det gode liv. Hvad er et godt liv for dig?