Turen til Ikea

På denne her Påskelørdag mellem helligdagene, havde jeg lyst til, at der skulle ske et eller andet, så vi tog i Ikea. Det viste sig, da vi kom derud, at vi var ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var næsten ikke en parkeringsplads at få. Lange køer og mennesker overalt. Ups. 

Det var absolut en noget anderledes oplevelse, end det plejer at være. Jeg kan egentlig meget godt lide at gå derude og nusse og kigge på ting og sager og blive inspireret. Jeg er også meget god til at abstrahere fra, at der er mange mennesker. Jeg bliver ikke så let irriteret over at køre i kø igennem gangene og skulle kigge folk over skuldrene for at se varenumre og så videre. Det afhænger dog lidt af mit humør. I dag var anderledes, men det var okay. Det var en spørgsmål om at acceptere, at det ikke lige blev en inspirations-dag i dag. 

Da vi kørte hjem, kom vi til at snakke om at være med det, der nu engang er, uden at lade sig hidse op over det.. Det er meget forskelligt, hvordan vi har det med det. Jeg har hørt om mennesker, der aldrig køber ind i Bilka, fordi de synes, at det er simpelt hen er for forfærdeligt. 

Det handler om at være med det, der er i stedet for at lade sig irritere. Det kan være alt lige fra Bilka, til køen på motorvejen, den langsomme bilist foran en, tante Olgas måde at tygge, ens mands måde at være på eller hvad ved jeg

Vi fungerer forskelligt i forhold til at være med de oplevelser, vi ikke lige synes er så fede. Uden tvivl et spørgsmål om temperament, og hvordan man lige har det den pågældende dag.

Turen i Ikea kunne være blevet et mareridt, hvis vi havde ladet os hidse op over, at det ikke lige blev, som vi havde forventet. Hvem hidser op. Det gør vi selv, så må vi også havde det valg, at vi vælger ikke at lade os hidse op.

Fortsat god påske :-)

Om forandring

Vi lever i et videnssamfund og har adgang til mængde af information om, hvad vi kan gøre i forhold til at få det bedre; artikler i ugeblade om hvordan du kan få et bedre selvværd eller hvordan du forbedrer dit parforhold og meget andet. Lige til at gå til - lige til at tage ind, eller?

De to nævnte problematikker er jo helt almindelige. I forhold til det med parforhold så viser statistikkerne at omkring halvdelen af dem, der bliver gift, bliver skilt igen og der heller ikke nogen tvivl om, at gange mange mennesker slås med et dårligt selvværd.

Men viden er ikke lig med forandring. Faktisk kan den hurtige viden i ugeblade og medier måske få en til at føle, at det ikke burde være så svært. Jeg skal jo bare lige gøre, hvad der står her, og det kan måske give en lidt dårlig samvittighed, at man ikke kan gøre det, når det nu virker så enkelt.

Men er det ikke så nemt. Vi har alle en rygsæk med, som indeholder hvad vi har lært igennem vores liv, og vi har udarbejdet diverse strategier undervejs, som var nødvendige der, hvor vi var, men som driller der, hvor vi er i vores liv lige nu, fordi de ikke mere duer. De ligger ofte i det ubevidste og vi handler automatisk efter dem.

Det er et af de elementer, jeg vil komme ind på i mit foredrag den 8 april, som jeg har kaldt “Stop op og tænk efter”, og som jeg holdt første gang sidste år på Refugiet i Kolding. Den oprindelige tanke, da jeg gik igang med at lave det, var en undren over, at så mange mennesker har det dårligt (depressioner, stress osv) i et samfund med så mange muligheder og så meget velfærd, som det vi lever i. Hvorfor det?  Måske har du lyst til at komme med nogle bud på det?

Det er bare tanker

Ideer som giver problemer

Kærligheds-tyranni

Jeg skal ALTID elskes og accepteres af ALLE i mit liv - ellers er det ikke til at holde ud.

Perfektionisme

Jeg MÅ IKKE begå fejltagelser eller klare mig dårligt, det er en katastrofe, og jeg holder det ikke ud.

Frustration

Alting SKAL være som jeg vil have det - livet SKAL være let og spændende hele tiden ellers holder jeg det ikke ud.

•   kan ændres til    -

Ideer som får dig til at fungere sundt

Selvaccept

Det er afgjort rart at være afholdt og accepteret - men selv når det ikke sker, kan jeg have det godt og være tilfreds.

Tolerance over for fejl og mangler

Det er da tilfredsstillende at gøre tingene godt - men det er også menneskeligt at fejle, det kan ikke undgåes, og ingen kan være perfekt hele tiden.

Realisme

Andre vil under alle omstændigheder gøre det, de selv synes - ikke som jeg synes. Jeg må lære at leve med alt det, som jeg ikke har indflydelse på.

Hvad voksne går og siger til deres børn!!!!

Udgangspunkt er Peter og mig på thai grillbar, hvor vi lige skulle have lidt hurtig mad inden vi skulle til et foredrag. 

I lokalet er der også en far med sine to mindre børn, som sidder og spiser ved et bord, mens han er ved at ordne noget med betjeningen. Jeg hører ham sige, “hvis i ikke sidder ordentligt og spiser, så kommer der nogen ude fra mørket og tager jer” Det har jeg svært ved at holde ud og høre på. Hvad er det for noget at sige til sine børn, at de ikke kan sidde trygt og roligt og spise, men at der kan ske et eller andet væmmeligt, at der faktisk er en trussel, at verden er sådan et væmmeligt sted, hvor der kan komme nogen og tage en. 

Hvad gør det mon ved børnene, når man siger sådan noget. Alt det man siger til sine børn, lagrer sig i dem. I nogle mere end andre, og derfor vil man også opleve, at voksne søskende kan have vidt forskellige erindringer om deres barndom. Det er forskelligt, hvad vi husker, forskelligt alt efter hvad vi har med af genetisk materiale. 

Jeg kan komme med andre sådan underlige, skæve eksempler. Det her er ikke en trussel. Det foregår ude hos Harald Nyborg. Der står en mor med en lille pige på en ca. tre år. Der var rigtig mange mennesker hos Harald Nyborg. Jeg bliver selv lidt forvirret, når jeg kommer derud. Hvor kan jeg finde de ting, jeg skal have, og hvordan foregår det hele med seddel og blyant. Der foregår rigtig mange ting derude, især en lørdag formiddag. Jeg har billedet af den her mor, der kigger ned på hendes lille pige, der står og ser fortabt ud, og moren siger “Hvor synes du vi skal gå hen”. Det er jo dyb godnat, for det ansvar/valg kan man ikke give sin lille pige midt i alt det virvar. Hun har jo netop brug for en mor, der udviser, at hun har styr på tingene, hvor den lille pige kan føle sig tryg ved, at mor tager føring. Jeg ved godt at det måske udspringer af morens egen usikkerhed i situationen, og jeg skriver heller ikke det her som en bragende kritik af hverken den mor eller far, som jeg oplevede, men bare en refleksion over, hvad vi går og gør ved vores børn. 

Det  har jeg uden tvivl også gjort i min morrolle. Vi er ikke perfekte, men det vi siger og gør lagrer sig, og vi giver bare hele tiden vores børn noget med til bagagen. Vi skal være dem vi er og også kunne slappe af i forældrerollen, men det er en god idé at reflektere lidt over det man har gang i, og ikke bare handle per automatik uden refleksion. 

Om TRO og mening

I dag havde jeg besøg af en mand, som er Jehovas Vidne. Han ville forkynde biblen og mente, at der i den fandtes bevisførelse, for at han havde ret og at det var den eneste rigtige tro. Den køber jeg ikke. Vi taler om at tro. Vi siger; “jeg tror på” og det synes jeg er den rigtige formulering, for man kan ikke vide. Det provokerede mig lidt, at han mente at eje sandheden.

Jeg tror, at det handler om, at vi finder noget, der giver mening for os. Personligt tror jeg ikke der findes nogen religion, der er den RIGTIGE. Jeg tror alle religioner handler om det samme, hvis man skærer ind til benet. Nemlig dybest set næstekærlighed. For mig giver det mening, at man lever sit liv på en ordentlig måde og forsøger at være et så godt menneske, som overhovedet muligt. Det giver mening. Jeg køber ikke den med bevisførelsen og SANDHEDEN.

For mig handler det rigtig meget om gensidig respekt. Han må gerne tro på det, han tror på, men jeg kan godt have lidt et problem med, at han forsøger at få mig til at føle mig forkert eller fortabt, fordi jeg ikke tror det samme som ham. Han siger “Så må du selv tage ansvaret”,  underforstået at jeg må selv tage konsekvensen, fordi jeg ikke tror på det som han gør. Jeg er dermed fortabt. “Vi befinder os i den tidsalder hvor GUD på et tidspunkt udrydder de onde” og der vil være de gode og beskedne tilbage. UPS.

Jeg tænker, at verden ville være et bedre sted, hvis vi i stedet for at bekende os til noget bestemt og dømme dem, der bekender sig til noget andet, tog ansvar for at leve livet så ordentligt som muligt, behandle os selv og andre ordentligt. Denne mand deler os op i de gode og de onde, de rigtige og de forkerte, de frelste og de fortabte, i stedet for at anerkende, at vi er mennesker på godt og ondt. Vi er ikke delt op i grupper, som han forkynder, og det er vores eget ansvar at finde mening og det er vores eget ansvar at forholde os til vores skyggeside.

Emnet er spændende og dette mærkelige møde satte nogle tanker om tro og mening igang. Det var den positive effekt af det mærkelige møde.