Når det gør ondt - om skilsmisser

Skilsmisser er rædselsfulde. Det ved vi og alligevel bliver rigtig mange skilt. Det gør ondt, når det sker, og det er synd for børnene, som grundlæggende ønsker at mor og far skal blive sammen. At de skal blive ved med at være en familie. Der findes selvfølgelig skilsmisser, som foregår i mindelighed, men i langt de fleste tilfælde er der mange sårede følelser involveret. Når man bliver skilt, er det jo af mange årsager og lige så mange skilsmisser der  er, lige så mange historier er der. De to parter i en skilsmisse har også forskellige oplevede historier. Der er for det meste kun en skyldig, men to involverede parter, der hver har del i, at det gik galt. Det er de voksne. Så er der børnene, som er uden skyld og har brug for, at de voksne finder de bedste løsninger for dem.

Det allerværste for en barn er, når det skal høre på, at den ene forælder taler dårligt om den anden. De har brug for, at de voksne kan tale sammen på en ordentlig måde og samarbejde om dem, ligesom de har brug for at føle, at de stadig har både mor og far og at begge forældre vil dem det bedste.

En skilsmisse er utrolig hård, især hvis den ene finder en anden. Så har han/hun jo været igennem beslutningsprocessen og er et helt andet sted end den svegne part.

Jeg kender flere tilfælde, hvor en af parterne var meget vred og forudrettet, da den anden gik, fordi hun/han havde fundet en anden. Men hvor der ikke gik mere en højst tre måneder, før den svegne part havde fundet en anden partner. Så det er også et spørgsmål om, hvad det er, der er i spil. Er det kærlighed? Er det såret stolthed?. Er det forsvunden tryghed?? Hvad er det?. Det kan sikkert være svært at finde ud af midt i kaos. Det hårdeste er, hvis kærligheden fra den svegne part stadig er intakt, og må han/hun indstille sig på at undvære sin partner

Det er en livskrise. En krise foranlediget af et tab. Tab af kærlighed? Tab af drømme og forventninger til, hvordan det skulle have været? Tab af økonomisk tryghed? Tab af status, tab af en sikker fundering i form af at være i en familie?

Kriser kan overkommes. Det kan være en rigtig god idé at få snakket rigtig meget med nogen. Få sat ord på og bearbejdet det skete. Brokke sig, skælde ud og hvad der ellers kan være brug for i situationen. Jeg tror også på, at det er meget givende at få snakket med hinanden om, hvad der gik galt. Så man lærer noget af forløbet. Historien kan nemlig gentage sig. Nissen flytter med, som man siger. Så hvis man ikke forsøger at blive klogere på hvad der lige skete, så er der risiko for, at det sammen sker igen med en anden partner. Bare manifesteret på en anden måde. 

Det værste er,  hvis krisen bliver til bitterhed. Jeg kender en dame, der 20 år efter sin skilsmisse kunne komme med bitre bemærkninger om sin eksmand og ikke ville deltage i børnenes bryllupper, hvis eksmanden kom med og lignende. Det er synd. For alle.

Turen går til Rom

Det gjorde den i torsdags. Godt to timers flyvetur og så lander vi i Rom og er tilbage til den sommer, vi ikke havde så vældig meget af. Hel perfekt temperatur. En fantastisk årstid at rejse på.

Jeg har aldrig været i Rom før, og vi boede på et hotel i den gamle bydel. Der var smalle gader og imponerende smukke huse med de støvede farver, som syden er så rig på. Skøn mad, masser af gode oste, tomater, godt brød. Insalata mista, mixed vegetables osv osv, masser af inspiration til køkkenet derhjemme. Inspireret af en Per Pallesens bog “Spis i Roms sidegader” fandt vi nogle skønne steder, men den bedste fandt vi inde i en lille gård. Restaurant Othello del Concordia. Hyggeligt og lidt mere intimt ind bordene langs gaderne.

Der er mange seværdigheder i Rom. Colosseum, som har været det sted, hvor kampe mellem gladiatorer og dyr foregik  i romertiden, er nok den største turistattraktion. Gladiatorer var slaver, som kunne vinde frihed ved at kæmpe til døden mod hinanden. To % af dem overlevede. Kæmpe bygningsværk, barsk historie.

Kirkerne er fantastiske og bygget i baroktiden, så der er mange detaljer. Så imponerende og farverige, at jeg synes det bliver for meget. Noget af det dejlige ved at gå ind i en kirke er at man kan finde roen og stilheden, blive stille indeni, søge indad. Det er svært i de barokke kirker i Rom. I hvert fald i de store, for her er rigtig mange mennesker, der vandrer rundt og oplever. Ligesom os.

Det var nogle dejlige dage med mange synsindtryk og med mange mennesker omkring os, når vi vandrede rundt i gaderne. Jeg elsker at se på mennesker og møde nye mennesker. Der er så mange billeder af oplevelser i hovedet nu, hvor vi er hjemme igen. Billeder, vi kan tage med ind i vinteren. Det gode ved ferier er jo også, at man bare gør, hvad man har lyst til, spise, sove, gå, se, snakke, være stille, læse. 

Nu er vi hjemme igen. Væk fra storby og ude på landet, hvor der er masser af himmel, masser at lave, masser af kendte ting, masser af ro, tryghed osv osv. Noget af det gode ved at rejse ud er helt sikkert at komme hjem igen.

Men det er ikke sidste gang, at jeg besøger hjem.

Stilhed

I går aftes så jeg en film i fjernsynet, der hed Grey Owl, og det satte gang i det her skriv. I en tankevækkende scene holder hovedpersonen en tale, hvori han taler om værdien af stilhed i modsætning til travlhed, stress, mange aktiviteter, meget snak osv. osv.

Det er, når man er stille, at man kan lukke lidt ned for det hele. Det er i stilheden, at vi skruer ned for input og er alene med os selv. Det er også her de kreative tanker opstår. Nogle gange kan man godt sige, at stilheden kan være larmende eller urolig. Det er den, hvis der er alt for mange tanker i hovedet, og de forstyrrer én. Jeg tror, at der ligger en stor værdi i at skabe sig et rum med stilhed. Det kan godt være den stilhed, der er, når man løber og kan høre ens egne skridt og åndedrag. Når man alene skridter en tur på sin hest i skoven eller går en tur. 

Stilheden er mest helende, hvis man forsøger ikke at lade tankerne løbe af med én. Når man bare er i de enkle lyde, der er i stilheden. Når input er sorteret fra, og man er i det enkle.

Der er utrolig mange lyde i vores samfund. TV, radio, ringende mobiltelefoner med dertil hørende samtaler. Støj fra biler. Støj derhjemme, hvis man bor i nærheden af  større veje. Lydene går ind i berører nervesystemet og forstyrrer på et eller andet plan. 

Der kan selvfølgelig godt være lyde, der virker positivt ind på en. Noget der får mig til at føle mig godt tilpas er musik med Leonard Cohen eller i øvrigt stille behagelig musik. Jeg synes, at der er rigtig meget musik, som virker forstyrrende, men vi mennesker er meget forskellige i forhold til, hvordan musik påvirker os.

Dybest set synes jeg, at det handler om, at man doserer noget stilhed til sig selv. At man lægger det ind i den travle hverdag, så man i hvert fald i en kort periode gør noget godt for sig selv, og finder indad Det kan være bare at sidde i en stol en tid for sig selv og kigge ud af vinduet,  eller lave et eller andet ude i naturen. I hvert fald en tid, hvor man ikke hører radio eller ser fjernsyn eller snakker eller i det hele taget skal noget, eller er på vej et sted hen.

Måske i virkeligheden søge de stille, enkle aktiviteter, hvor roen sænker sig over én selv og dem, man laver noget sammen med. Gå ture i naturen for eksempel. Skoven og stranden for eksempel. 

No. 21 er kommet til verden.

Det har været en mærkelig og spændende uge. Nogle brikker er endelig faldet på plads og har vist sig som en samlet helhed. Nogle gange skal man sysle en tid med et projekt før det giver mening, og man finder ud af, hvordan det samlede resultat gerne skulle se ud ud. Jeg har også i processen haft meget gavn af at udveksle ideer med nogle dejlige piger i mit netværk. Sparring er guld værd.

Det lyder nok lidt kryptisk, men jeg har længe gerne villet bruge vores skønne lokale på førstesalen, som er lavet med henblik på at lave kurser og Pilates. Jeg har bare syntes, at det var svært at samle alt det, vi havde planer om under én hat. Det er nu lykkedes.

Stedet hedder No. 21 (som i Fyllestedvej nr. 21), og hele ugen har jeg arbejdet med en brochure, der nu er færdig, og på forskellige måder nu skal ud af huset.

Vi udbyder Pilates og Mindfulness. Der vil være to foredrag henholdsvis den første mandag i oktober og den første mandag i november. Det første foredrag holder Peter og det andet, som hedder “Farvel til flinkeskolen” holder jeg. 

Jeg har også udbudt to weekendkurser.

Det bliver superspændende at se, hvad det bliver til, men det gode ved det er, at det altsammen er noget jeg brænder for. Tænder på. Synes er spændende. Jeg har selv altid elsket at blive udfordret på min måde at være i verden på i forskellige sammenhænge. Jeg har haft meget gavn af diverse kurser, input ved foredrag osv, efter at jeg lidt ubehjælpsomt tumlede ud i voksenlivet for mange år siden.

Da jeg i 1998 udviklede mit første kursus, som havde med personlig udvikling at gøre, vidste jeg, at her lå med hjerte. Det var udfordrende og spændende og i min optik væsentligt.

Det er naturligvis også derfor jeg er psykoterapeut. Jeg bliver så begejstret for det mod og den beslutsomhed, der ligger til grund for at komme til sådan en som mig. Jeg bliver glad når noget rykker og lykkes.

Sådan ser det ud lige nu. Jeg kan mærke jeg er spændt og glad. Dejlig uge.