Følelsesmæssig intelligens
Jeg er ved at læse en af mine bøger om psykologi. Heri fandt jeg en undersøgelse, der handler om følelsesmæssig intelligens. Det er en undersøgelse, som Daniel Colemann refererer til i sin bog med titlen “Følelsesmæssig intelligens”.
Den vil jeg gerne dele her.
En gruppe amerikanske børn deltager som 4-årige i en bemærkelsesværdig undersøgelse. De bliver placeret foran en fristende skumbanan og med tilladelse til at spise den. Imidlertid får de også at vide, at de vil få 2 skumbananer i stedet for den ene, hvis de kan vente til forsøgeslederen kommer tilbage. Ventetiden er lang, den voksne bliver væk i 15-20 minutter og det er for en del af børnene så lang tid, at de opgiver at vente. De børn, der trods fristelserne formår at vente, fordriver ventetiden med forskellige former for aktiviteter, der afleder dem fra skumbananen, 12-14 år senere kontaktes de samme børn igen og det viser sig, at deres adfærdsmønster som 4-årige har sat sig markante spor. Børnene, der i sin tid modstod fristelsen og var i stand til at tilsidesætte deres impulsive sliktrang, havde udviklet sig mere positivt end de børn, der opgav at vente - de var generelt udrustet med sociale og personlige kvalifikationer, der gjorde dem omgængelige og bedre til at håndtere skuffelser og nederlag end de anden gruppe. Den trediedel af børnene, der ikke kunne udsætte deres behov i sliktesten, havde gennemgående udviklet sig til socialt utilpassede unge, der oplevede mange konflikter i omgangen med andre. Imidlertid var “den gode gruppe” ikke kun bedst udrustet rent socialt; også deres faglige formåen var bedre end den anden gruppes. Det viste sig, at skumbanantesten i førskolealderen var et mere præcist redskab til af forudsige børns livsbane end traditionelle intelligenstest.
Det er en spændende undersøgelse, synes jeg, fordi den gør op med det traditionelle syn på IQ og intelligens og viser, hvor vigtige de personlige og sociale kompetencer er.
Personlige kompetencer er for eksempel at man er følelsesmæssige opmærksomhed, har selvtillid, har en realistisk vurdering af sig selv, selvvurderingsevne, er troværdig osv.
Sociale kompentencer er for eksempel at man har forståelse for andre, har gode kommunikationsevner, kan klare konflikter, samarbejde osv.
Vi kommer helt sikkert ud i livet rustet med noget, vi er gode til, og noget vi er mindre gode til, men hvis vi har en vilje til at arbejde med det, vi er mindre god til, kan vi også træne de områder, der trænger til en opstramning.
Det handler selvfølgelig grundlæggende om, at der er en vilje til at tage ansvar og erkende, at man har områder, der ikke er helt up to date.