Viljen til at VILLE

Jeg har mødt den stærkeste vilje i den sejeste kvinde i dag og jeg blev rigtig imponeret. Det er ikke via mit virke som psykoterapeut, for det refererer jeg ikke fra, men i anden sammenhæng. Hun tung bagage med sig. Dårlig start på livet, og det er noget, der kan manifestere sig på forskellige områder, både i forhold til psykiske lidelser og fysiske lidelser. Jeg vil ikke gå i detaljer her om hendes situation, men bare skrive at hun simpelt hen udstrålede en vilje til at gennemføre det, som hun havde besluttet sig til Det var så fedt at opleve, fordi det var ikke spor nemt for hende at være i situationen, og det ville det heller ikke blive at gennemføre beslutningen, men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at hun nok skal få det på plads, som hun gerne vil. Netop fordi hun har den der stærke vilje, og fordi hun har besluttet  sig til at være mønsterbryder.

Det fik mig til at reflektere over fænomenet vilje. 

For ikke så længe siden var min mand til en foredrag, der handlede om kontakten til unge misbrugere og hvordan man hjælper dem. Foredragsholderen hedder Henrik Rindorn og -  blev det fortalt - var rigtig god. Der blev sagt rigtig meget om emnet på foredraget, blandt andet hvilke faktorer, der ser ud til at spille ind i forhold til om den unge kommer ud af misbruget eller ej. Den ene var, at den unge havde en god baggrund, en god barndom, nogle gode oplevelser at tænke tilbage på, men den anden var faktisk også begrebet vilje. 

Viljen - den stærke vilje - til at VILLE lave noget om er drivkraften, der skal drive os, når tingene bliver svære i livet. Jeg har ikke viden om, hvad selve viljen er for en størrelse, om den er genetisk betinget eller om vi opdrages til at have den. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er viljen, der skal manifesteres, når man skal lave nogle ændringer i sit liv. Jeg har oplevet det i min praksis og været imponeret over den vilje der lå bag ønsket om at forandre noget, og også det resultat, der kom ud af det. 

Så når jeg tænker; at hvor der er en vilje, er der en vej, så vil jeg gerne tilføje, at det  selvfølgelig er med modifikationer, fordi det ikke er alle omstændigheder, man er herre over i sit liv. Sygdom, skilsmisser, tab af nære relationer. Men man kan have viljen til at komme igennem det på, viljen til at VILLE livet. Det er vigtigt at kunne være i en krise, at kunne sørge, men det er viljen, der skal manifesteres for at rejse sig igen.

Flinkeskole og følelser

Flinkeskole og følelser

I går aftes var jeg i Fredericia hos WIB - et netværk jeg er medlem af -, og holde et mini-foredrag om flinkeskole-begrebet. Det var spændende og vi havde også efterfølgende en rigtig god dialog om emnet. Der hører mange elementer til at  flinkeskole-ramt, og jeg vil tage et af dem frem og skrive lidt om det her. Nemlig det med ikke at “turde” have de “grimme” følelser såsom for eksempel vrede. Det betyder også ofte, at man er konfliktsky, at man ikke får snakket ud, men får gemt konflikterne som noget uløst. Det kan nemt hobe sig op og gøre relationer svære.

Hvis man sådan vokser op og bliver kodet med, at man “kun” er elsket, når man er sød og rar, så kan man komme ud i livet med oplevelsen af at man ikke er OK, hvis man er ked af det eller vred. 

De to følelser ligger rigtig tæt op af hinanden. Mange bliver vrede, når de i virkeligheden er kede af det (primært mænd) og andre bliver kede af det, når situationen i virkeligheden lægger op til at man bliver vred (primært kvinder). 

Grundlæggende er det vigtigt at acceptere alle følelser. Det er helt OK at være vred, og det kan være på sin plads at være vred. Vreden kan være sund i situationen, fordi man får blæst noget ud, får renset luften. Det er ikke fordi jeg mener at vreden skal tage over, eller at man skal hælde en hel masse grimt ud over modparten; men vreden i udtrykt form, hvor man får sagt, hvad man mener på en måde, så man giver tydeligt udtryk for vreden, er hel OK. Det er svært med følelser, fordi det ligger så dybt i os, om det er OK eller ikke Ok at have de grimme følelser. 

Det kan være en god idé at reflektere over, hvilke kodninger, men selv er kommet ud i livet med.  Hvordan er det lige med mine følelser? Kan jeg finde ud af det? Kan jeg finde ud af at blive vred?, Kan jeg tage konflikten,? Er jeg bange for at blive vred? Er jeg bange for at modparten går, hvis jeg bliver vred, eller hvis jeg er ærlig omkring mine følelser i situationen? Hvis det er sådan, så kan det godt være en god idé at arbejde med det i en eller anden sammenhæng, så man lærer at sætte ord på. Så man lærer at finde ud af, hvad det egentlig er, man føler i situationen. Hvis man har undertrykt sine følelser i lang tid, kan det faktisk være svært at have kontakt til sine følelser. Svært at finde ud af hvordan man egentlig har det, og så mister man kontakten til sig selv, og det bliver svært at formidle videre i situationen, hvordan man har det. 

Det handler også om at kunne rumme at nogen er kede af det eller vrede. Rumme sine egne følelser i den forbindelse. Følelser er spontane og de er reaktioner på det, vi oplever i livet. De giver os også en pejling på, hvordan vi har det. Derfor er det også vigtigt at anderkende dem og have forbindelse til dem.

Måske er det en lidt rodet tekst, men jeg håber, at den er forståelig og giver mening.

Den gode oplevelse og livsglæden

Jeg synes, at vi alle fortjener, at have et godt liv. Der er ting i vores liv, vi ikke har indflydelse på og som bare sker, men vi har også mulighed for at vælge til og fra, for at have det så godt som muligt. Det her indslag handler om at vælge at få livsglæden ind i hverdagen, idet vi vælger at lave noget, der gør os glade. Noget der gør mig glad er følgende, og jeg har lige været afsted.

Stikord er vel natur, sanser, fart og samspil, og det jeg nu skriver lidt om, er den oplevelse jeg har, når jeg er en tur i skoven på min hest. Jeg er så heldig at have en rød, dejlig, rolig og energisk islandsk hest (ja, faktisk to) og i dag var jeg afsted. Vejret er fantastisk i dag;

Jeg galoperer ud af en saftig skovvej. Bunden består af højt grønt græs, omkranset er jeg af kæmpe store træer, der dufter tungt af fugtigt grønt. Under mig kan jeg mærke hesten rykker fremad i lange galopspring. Der er fart på, og jeg mærker hestens glæde ved at bevæge sig. Jeg mærker, hvordan min krop følger hestens bevægelser. Vi er et i dette øjeblik. Vi hænger sammen. Jeg kan se dens røde man bølge bagud i vinden og mærker, at den er ligeså glad, som jeg er. Den lune vind mod kinder og arme føles dejlig, og jeg kan høre vinden i træerne, og hvordan det suser forbi mine ører, fordi det går så stærkt. Jeg kan ikke lade være med at smile, fordi det er noget af det, jeg elsker allerhøjest. Der er kun det. Kun hesten og mig og oplevelsen af den totale livsglæde. Det er for mig et kick, Det er noget af det jeg glæder mig til og nyder at have muligheden for. Nogle gange regner det, nogle gange blæser det, så alting er ikke altid perfekt, men for eksempel i dag var det en totaloplevelse; Det hele gik op i en højere enhed, vejret var godt, hesten var frisk, jeg er frisk og alt er perfekt.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi finder noget, der giver os den gode oplevelse, fordi der ligger så meget livsglæde i den. Måske er det noget at det, vi vælger fra i dagligdagen, fordi der er så meget, der skal gøres, så mange hensyn, der skal tages. Vi skal passe vores arbejde, vi skal ordne alt det, der skal ordnes i hjemmet, og vi vil gerne have det så pænt som muligt. Jeg tænker nogle gange, at hvis jeg havde det perfekte (ordnede) hjem, så fik jeg ikke tid til at komme ud på min hest. Hvis jeg ikke valgte at ride ud i stedet for at støvsuge eller hvad det nu er, det trænger til, og det trænger jo HELE TIDEN, så ville jeg ikke nå at komme ud på min livsglædetur. 

Det her indslag beskriver jo en oplevelse der gør mig glad, men det er blot et eksempel. Vi er forskellige og det er forskelligt, hvad der gør os glad. Det kan være så meget; en gåtur i skoven eller ved stranden, dans, for eksempel zumba, golf eller badminton, klatring, latterkursus, ud på motorcykel, vandcykel. Der er mange muligheder i vores rige samfund. Det er lige meget, hvad det er, bare det tænder én og repræsenterer livsglæden. Giver en en god fornemmelse i maven og får en til at føle sig godt tilpas. 

Hvad giver mon dig et kick?

Hvis du elsker, så sæt fri . . . . .  / om at have et godt liv sammen

For nogle dage siden hørte jeg Sting i radioen med sangen “If you love somebody set them free”. Det satte nogle tanker igang omkring parforhold, og det med at give frihed til den anden. Ikke til at han eller hun går fra en eller går hvad der passer ham, men til at være den han (eller hun) er og leve de drømme, der måtte være. Elske den anden, som han er.

Når man sætter den anden fri, som sangen bruger som term, så kan det godt betyde, at det er på tværs af ens egne behov. Man ville måske hellere have, at han gjorde noget andet end at spille golf en hel weekend (blot eksempel). Man syntes måske, at det var bedre, om han blev hjemme og lavede noget praktisk, eller hjalp én med det, man synes der er behov for.

Sætter man gensidigt hinanden fri og giver lov til at udleve drømme og gøre noget, som gør glad, så tror jeg også på, at man får en gladere partner. Det er en kærligheds-erklæring; “Jeg elsker dig, så jeg ønsker, at du trives og er glad”. Hvis der er en gensidig forståelse for at give hinanden plads, så tror jeg de fleste bliver gladere og trives bedre. Det er naturligvis vigtigt, at det ikke kun er den ene der giver, men at begge ønsker at give plads.

Nu er det måske vigtigt at tilføje, at der ikke er nogen sandhed om det her. Der er ikke noget parforhold, der er som et andet, og vi er allesammen forskellige i forhold til ønsker, drømme, forestillinger om livet, skuffelser, sorger osv. Nogle ønsker måske ikke at blive sat fri . . . Det handler i bund og grund heller ikke så meget om, hvad man gør i sit parforhold, men mere om begge trives i det. Hvis ikke er det måske en god idé at spørge hinanden om hvorfor, hvis man altså tør. For måske ønsker den anden noget, der er på tværs af egne behov og hvad så . . . . . . 

Det er bare pokkers vigtigt, at man kan snakke om det. En eller anden sagde engang, at en af grundene til at kommunikation går ofte galt er, at man tror den anden er tankelæser. Det synes jeg er meget rigtigt. Man tror nogle gange, at den anden da må kunne forstå, at man har det på en bestemt måde, men sådan er det ikke. Man må udtrykke sine behov, ønsker og hvad det er, der kunne være godt at få ud i det åbne rum.

Grundlæggende og afsluttende handler det også om gensidig respekt. Respekt på den gode måde.

At mærke livet

Jeg så en kærlighedsfilm i går aftes.

Denne film handlede om to mennesker, der begge havde kræft, som de vidste, at de ville dø af inden så længe. De bliver forelskede og har den sidste tid af begges liv sammen, og de lever livet fuldt ud. Det er er kærlighedsfilm og kærligheden er det vigtigste og den, der giver deres liv mening. Jeg blev egentlig så taknemmelig for livet og kærligheden, da jeg havde set filmen. 

Udover kærligheden og det at være givende og opmærksom på hinanden handlede filmen også om at være opmærksom i det man laver, at være tilstede fuldt ud,

Den handlede om at leve det ud, som man drømmer om. I filmen småting på kanten af loven, såsom at snige sig ind i en biograf via exit, blive opdaget og stikke af, springe på et godstog og den slags. Det er ikke fordi, jeg mener, at vi allesammen skal løbe rundt og lave kaos i samfundsordenen, men jeg tænker det mere som eksempler på at vove det man gerne vil. Det der får en til at føle livet fuldt ud. Det kan være alt lige fra at leve drømmen om at stå på vandski ud, ride i solnedgangen henad stranden, danse tango, tage på vandretur i Norge, bestige et bjerg Det er bare eksempler, som jeg kan finde på. Vi har alle forskellige drømme.

På trods af det dystre tema var det en rigtig livsbekræftende film, fordi den handlede om at leve livet og ikke lade det passere uden af lægge mærke til det, gribe nuet og være nærværende lige her og nu. Gøre noget at det, der gør os glade og have fokus på kærligheden.

Jeg ved faktisk ikke engang, hvad den hedder, for jeg dumpede lige ned i sofaen i starten af filmen, og hvis man kigger i programmet, står der bare nattv efter 24.