onsdag den 31. oktober 2012

Kærlighedsdigte


En skøn blanding af kærlighedsdigte denne gang. Den kan beskrives så forskelligt alt efter de oplevelser, forfatteren har til kærligheden. Mange smukke, synes jeg. Store følelser, megen smerte


Klodshanskaravanens sang fra 1981:

Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

Robert Burns‘ smukke digt fra 1794 (her i Emil Aarestrups oversættelse):

Saa smuk som du, saa smuk som du,
ak, saa forliebt er jeg:
Til alle Søer er tørret ud,
saalænge elsker jeg dig.

H.C. Andersens eventyr fra 1905:

Det er med kærlighed
som med skildpadde:
De fleste kender den kun
forloren

Paulus, år 53 - et af de mest benyttede citater om kærlighed overhovedet:

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild,
den misunder ikke,
kærligheden praler ikke,
bilder sig ikke noget ind …
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt …
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre.
Men størst af dem er kærligheden.”


Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.
Synes om? Tip en ven!
        

søndag den 21. oktober 2012


En særlig dag.


Der er noget særligt ved dagen i dag. Det er ikke fordi det er søndag. Vejret er heller ikke særlig herligt, selvom det dog skal siges, at bladene (dem der er tilbage på træerne) har nogle helt fantastiske varme gyldne farver. Det er heller ikke en speciel mærkedag eller noget.

Nej det er fordi, jeg for første gang skal passe mit lille barnebarn ude i Fyllested, hvor vi bor. En hel dag, mens forældrene er i tivoli i København. Hun er 8 måneder og hun er jordens dejligste. Det er nok en helt almindelig bedsteforældre-betragtning, men hun ER noget helt særligt for mig. Tænk at hun ligger derude i barnevognen under valnøddetræet og sover. Min søn er 30 år, så det er let at regne ud, hvor mange år det er siden, at en lille bajs, som jeg elsker højt, har ligget derude foran mine vinduer.

I en hel del år forsøgte jeg at få barn nr. to. En ret lang proces med håb, frygt, operationer, inseminering og ægtransplantation, inden jeg til sidst indså, at det ikke ville lykkes. Det er længe siden og det er helt OK. Jeg er jo super heldig, at jeg fik min søn, og at jeg nu mange år senere har fået dels en svigerdatter, som er et dejligt menneske, og som jeg også holder meget af, og dels mit lille barnebarn, som jo nu ligger derude og sover. På denne her særlige dag- her sidst på efteråret.

Og hvad lavede vi så, der var særligt inden luren, Jo jeg rullede lige så stille over marken med barnevognen og et par vågne, ivrige barneøjne, oplevede for første gang netop denne grønne plet, som er min rute ned til hestene. Vi skulle ned og fodre. Hun kiggede interesseret på de fire islandske heste, der kom ind. På mig, der transporterede hø og halm over lågen og ind til dem. Alle lydene af heste der pusler og gumler-. Jeg synes det var fedt at dele denne daglige oplevelse med hende og fantastisk at tænke på, at der er så mange ting, som hun skal opleve helt for første gang.

Jo - i dag er noget særligt.

søndag den 14. oktober 2012


Det trygge i det forudsigelige

Hvorfor se James Bond og andre film, hvor konceptet er velkendt. Vi ved jo at helten overlever efter at have været igennem en skrækkelig masse besværligheder. Hvis det havde afspejlet virkeligheden, var han død mange gange undervejs. Og hvorfor se pladderromantiske kærlighedsfilm, hvor det er helt sikkert, at de får hinanden i slutningen af filmen?

For nogen tid siden så jeg en film, som hed "Into the Wild". Den var baseret på en virkelig hændelse og handlede om en ung mand, der gav sin opsparing væk og tog turen til Alaska på tommelfingeren, for at vende civilisationen ryggen og opleve at bo der alene. Det synes han også er dejligt den første tid, men så griber ensomheden ham, og han forstår, at han har brug for mennesker/relationer. Han forstår værdien af samværet med andre. Så kan han bare ikke forlade området pga højvande.  Det går helt galt for ham og filmen ender med, at han dør. Jeg sad længe hen mod slutningen og tænkte, at nu ville han blive reddet lige om lidt, men nej, det var jo en film baseret på virkeligheden, og den er ofte barsk. Det var en rigtig god film, men jeg kunne godt have undværet den. 

Jeg anerkender virkeligheden, men lever egentlig mest harmonisk ved ikke at blive præsenteret for alt for meget barsk viden om den der virkelighed, om alle de forfærdelige ting, der sker derude i verden. Det er rigeligt med nyhederne, hvor mord, krig, sult, økonomisk ustabilitet og meget andet rykker ind i stuen.

Det er stof, der gør en nedtrykt, hvis man ikke etablerer et personligt panser, et immunforsvar, der gør, at man ikke lukker det for meget ind. Et nødvendigt forsvar, hvis vi ikke skal brænde helt sammen, men også et forsvar, der kan gøre os immune overfor andres ubehagelige oplevelser i hverdagen

Så derfor - for at beskytte mig selv - for at give systemet et hvil - ser jeg ind imellem James Bond eller endnu bedre en amerikansk kærlighedsfilm, der drypper af romantik og hvor tekstforfatteren virkelig har sans for humoristiske replikker. Der rammes min humor (har endnu aldrig syntes, at en stand up komiker var morsom), og jeg kan klukke mig igennem en hel film, som jeg trygt kan regne med ender godt. Forudsigeligt, dejligt, hjernen slapper af og får et hvil.

Så ja, jeg nyder det forudsigelige og trygge i den tid, hvor jeg slapper af, og det gør jeg gerne med en god film.

lørdag den 6. oktober 2012


Følelsesmæssig intelligens


Jeg synes dette begreb er rigtig spændende, fordi de evner vi har på dette område, kan gøre at livet bliver lettere. Vi kan bedre klare de “hårde” tider, de udfordringer, som livet også har til os. Heldigvis er ingenting statisk. Vi udvikler og forandrer os igennem livet og har derfor også mulighed for at udvikle kompetencer, som vi ikke umiddelbart fik med os.

Daniel Coleman skriver i sin bog “Følelsernes Intelligens” fra 1995 følgende: 

  1. At kende sine følelser. Selv-bevidsthed - det at kunne genkende en følelse mens den optræder - er det vigtigste træk ved følelsesmæssig intelligens. Evnen til at overvåge følelser fra det ene øjeblik til det næste er af afgøreende betydning for den psykologiske indsigt og selvforståelsen. Formår vi ikke at erkende vore sande følelser er vi prisgivet dem. mennesker, der er sikre på deres følelser, er bedre til at navigere sig gennem livet; de har en mere sikker fornemmelse af deres følelser i forbindelse med personlige beslutninger som for eksempel, hvem de skal gifte sig med, og hvilket job de skal vælge
  2. At kunne styre sine følelser. Det at kunne håndtere følelser, så de er hensigtsmæssig, er en evne, der bygger på selvbevidsthed. Evnen til at berolige sig selv, til at ryste en tiltagende frygt, nedtrykthed eller irritabilitet af sig. Mennesker, der har ringe evner på dette område, kæmper konstant mod bekymrende følelser, mens personer, der mestrer dem, kan rette sig meget hurtigere op efter de nederlag og forstyrrelser, tilværelsen byder på.
  3. At kunne motivere sig selv. At kunne bringe orden i sine følelser med mål for øje er af afgørenede betydning for opmærksomheden, for selvmotivationen og for kreativiteten. Følelsesmæssig selvbeherskelse - at kunne udsætte tilfredsstillelsen og undertrykke impulsiviteten - ligger til grund for resultater af enhver slags. Og er man i stand til at komme ind i en tilstand, hvor tingene glider for en, er der mulighed for rigtig gode præstationer af enhver slags. Mennesker, der er i besiddelse af disse færdigheder, er tilbøjelig til at yde mere og være mere effektive i alt, hvad de foretager sig.
  4. At kunne genkende følelser hos andre. Empati, en anden evne, der bygger på følelsesmæssig selv-bevidsthed, er grundlaget for menneskekendskab. Mennesker med stor indfølingsevne er mere lydhøre  overfor subtile sociale signaler, der antyder, hvad andre har behov for eller ønsker. Dette gør dem bedre egnede til at beskæftige sig med pleje af andre, undervisning, salgsarbejde og ledelse.

Hjernen er smidig og lærer konstant. Mangler ved følelsesmæssige færdigheder kan afhjælpes. Hvert område repræsenterer i vid udstrækning et sæt af vaner og reaktioner, som med den rigtig indsats kan udvikles