Hvad ønsker du dig i julegave? Måske kærligheden

Den 7. januar 2014 holder Helhedshuset i Fredericia åbent hus. Jeg er tilknyttet huset og holder derfor oplæg. Mit oplæg vil dreje sig om Integrativ terapi og forandring med fokus på, hvordan det at leve i et parforhold kan være en udfording. Her kommer mit oplæg om, hvad jeg tænker om parforholdets udfordringer. Hvordan der kan arbejdes med det bliver indholdet til Åbent hus arrangementet. Se i øvrigt helhedshusets facebookside.

Jeg tror på, at vi allesammen ønsker at elske og blive elsket, Desværre er det sådan, at 43% af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Her i julefrokosttiden og juleferien kan parforholdet bliver yderligere udfordret, hvis hverdagen er for problemfyldt i forvejen. Men der kan gøres noget, så det kan blive bedre. Problemerne løser sig ikke af sig selv. Det kræver en indsats. En prioritering. 

Hvorfor knirker parforholdet?

Manglende prioritering af kærestetid
En meget udfordrende periode i et parforhold er, når to bliver til flere. Glæden er selvfølgelig stor, når familien forøges, men samtidig slår livet en koldbøtte. Der bruges mange ressourcer på at få hverdagen til at hænge sammen, samtidig med at arbejdet skal passes. Det betyder, at snakken nemt kan komme til kun at dreje sig om børn, praktiske gøremål og arbejde. Man glemmer at tale om følelser, tanker og behov. Kommer måske til at tage hinanden for givet, og nedprioriterer dermed parforholdet, en intention ingen har når vi starter familielivet op”.
Drømmen om kærligheden inkluderer elementer som opmærksomhed, intimitet, sex, at man bliver set, anerkendt osv. Helt elementære menneskelige behov, der let kan blive forsømt i en travl hverdag. Det kan have følelsesmæssige konsekvenser, forstået på den måde, at man kan begynde at trække sig. Måske er forventningerne til juleferien, at man er sammen, hygger sig og har kærestetid. Hvis man ikke har fået snakket om sine forventninger, og lagt planer, så det blive til noget, så kan man nemt blive skuffet.
Manglende sexliv 
Det er en myte, at mændene vil have sex i hverdagen, mens kvinderne ikke har det behov. Men det er ikke rigtigt, for kvinderne har også behov for et sexliv og dermed samhørigheden og nærværet. Det er bare blevet sådan, at kvinderne ofte har for travlt med at være super fantastiske, både som karrierekvinde, mor, motionist og hjemmet skal også være tiptop. Så sker der bare det, at når klokken bliver 10, er alle kræfter brugt, og man har ikke prioriteret hinanden eller oplevet, at manden kom hjem fra arbejde og lyttede til en. Samværet, kærestetiden, opmærksomheden og hyggen, der gør at kvinden får lyst til sex, har der ikke været noget af. Hun er træt. Måske har der været konflikter omkring “arbejdsbyrden”, og konflikter indbyder ikke til sex, så det bliver til for lidt. Det kan blive til et problem. 

Utroskab 
Utroskab hænger bl.a. sammen med, at man ikke har fået dækket sine behov hjemme - ikke kun seksuelt, men i det hele taget fået opmærksomhed og haft dialog. Der er utroskab involveret i mere end halvdelen af alle skilsmisser, det er bare ikke altid, at det er det, der bliver brugt som årsagen over for den anden part. 

I denne søde juletid går mange rundt og er rigtig urolige, for hvad partneren kan finde på, for det er en farlig tid. Hvis spændingen, opmærksomheden og sexlivet mangler i hverdagen, så kan der være en tendens til “at ville opleve”, til at blive bekræftet.
Forskel på hvordan mænd og kvinder kommunikerer. 
Kvinder er gode til at snakke om problemerne. Vi har brug for at vende og dreje tingene, og vi kommer frem til konklusioner undervejs, mens vi taler. Mænd er ofte mere løsningsorienterede og ønsker at komme med et konkret råd (som ikke bliver efterspurgt). Kvinden vil egentligt bare gerne lyttes til, men det er svært for mændene at forstå, og kvinder er generelt ikke gode nok til at fortælle dem det. Så manden føler, at han har bidraget rigtig godt, men det var slet ikke det, kvinden var ude efter. Og så bliver han frustreret, når han oplever, at hans råd ikke bliver fuldt. Kvinder elsker at vende ting frem og tilbage, og vi kan have en forventning om, at mænd har det på samme måde. Så begge parter glemmer simpelthen at lytte til hinanden, fordi vi tror, vi ved, hvad den anden tænker og har behov for. 
Det er vigtigt, at vi forstår hinandens forskelligheder og bliver bedre til at udveksle, så vi ikke bare tager som givet, at den anden da nok kan regne ud, hvordan man har det. Og så for pokker, bliv på egen banehalvdel. Fortæl hvordan du har det, istedet for at angribe partneren”. 

En ting sikkert: Fortsætter man bare ud ad samme tangent, så bliver det ikke bedre. Man kan stoppe den negative spiral, før det ender i skilsmisse.”

Det er rigtig vigtigt, at vi lærer kunsten at sige til og fra på en ikke-angribende måde, lige som det er vigtigt at anerkende, istedet for hovedsagelig at kritisere. For at kunne forstå hinanden, skal vi kunne kommunikere. Partneren er ikke tankelæser.

Der skal grundlæggende øvelse til, inden man mestrer at kommunikere på en anden måde og formår at bryde den negative spiral. Psykoterapien kan hjælpe os med at blive bedre. Så istedet for at gå hver til sit (og ofte slæbe de samme problemer med ind i det næste parforhold) så bliv i parforholdet og arbejd på at få det til at fungere.

Det kan lykkes, hvis man er motiveret og vil bruge tid og kræfter på at prioritere parforholdet, så det kommer på sporet igen.

Anerkendelse og respekt

Mennesker vokser, når de får anerkendelse. Det har vi allesammen brug for. Det samme gælder respekt. Vi bliver mere tilfredse og føler os mere værd, når vi får respekt.

Det kniber i øjeblikket, når man er lærer.

Uden i øvrigt at tage stilling til eller kommentere de to sider i den konflikt, der nu efter fire uger er slut, vil jeg komme ind på nogle af de elementer, jeg er blevet opmærksom på i forhold til det at være lærer i denne proces.

Jeg ved ikke om I så en udsendelse i fjernsynet, hvor en dansk niende klasse blev sammenlignet med og skulle konkurrere med en kinesisk klasse på samme niveau. Der var selvfølgelig meget forskel på de forskellige skolesystemer og det viste sig at de klarede sig nogenlunde lige godt. 

Der var vist klip både fra undervisningen i den danske klasse og den kinesiske. I den danske måtte læreren bruge en hel del energi på at få ordet og tage styring i klassen, hvorimod i den kinesiske var alle lydhøre fra starten. Der var klart mere diciplin.

Jeg læste også i avisen en sammenligning af det danske skolesystem med det finske. Her var en af forskellene, at der var mere diciplin og mere respekt om lærergerningen.

Jeg tager ikke stilling til de forskellige skolesystemer, men jeg tænkte, at det selvfølgelig var langt nemmere at undervise i et system, hvor der er diciplin (på den gode måde) og hvor der er respekt omkring skolesystemet. Forældrenes indstilling og snak ved middagsbordet har uden tvivl også en afsmittende effekt på børnenes måde at møde læreren på (forældre er rollemodeller).

Og nej, jeg tror ikke på, at de danske lærere er dårligere til at skabe ro i klassen. Jeg tror det er noget vi allesammen skal samarbejde om.

Og ja, jeg ville gerne påtage mig at undervise flere timer, hvis jeg ikke skulle bruge så meget energi på den manglende diciplin (nu er jeg heldigvis kun på deltid og ikke i en folkeskole :-).

Jeg er sikker på, at mange forældre samarbejder og bakker op om det danske skolesystem, men det er blevet tydeligt, at en hel del ikke gør det. Jeg håber på, at flere i fremtiden vil bakke op og anerkende vores skole system og anderkende at den enkelte lærer gør et godt stykke arbejde.

At anerkende og respektere - kunne måske ændre noget i forhold til nedenfor stående undersøgelse.

En ny undersøgelse, som FTF har foretaget for Danmarks Lærerforening, viser, at 11 procent af alle folkeskolelærere føler sig udbrændte 'i høj grad' eller 'i meget høj grad', og tilsvarende føler 11 procent sig ramt af stress.Derudover viser undersøgelsen blandt andet, at hver femte lærer er frustreret over sit arbejde. 

Under bladene . . . 

I dag har jeg revet et mægtig tykt lag blade af mit staudebed. Det havde samlet sig der i vinterens løb, så det var et helt ryatæppe x 10 af blade og grene, samt hvad der ellers samler sig.

Mens jeg gik og rev bladene sammen og dermed eksponerede jorden, fandt jeg nogle spirer nedenunder. Så kom jeg til at tænke på, at det faktisk også er det, der sker i forandringsproces i en terapi, nemlig at man for at noget kan spire, vokse og gro, bliver nødt til at feje det øverste lag væk. Det lag som man ikke kan bruge til noget mere. På en måde kan man sige, at man fjerner facaden, så det der er nedenunder kommer til syne. Når facaden er fjernet, man man få øje på de ubrugelige vaner, den uhensigtsmæssig adfærd og de forestillinger, men dannede sig i tiden - noget der tjente et formål, da man tillagde sig dem, men som nu er til gene.  

Altsammen noget der ved synliggørelse giver plads til at noget nyt kan spire.

Spirerne - det der kan vokse og gro og blive til noget smukt og frodigt er der hele tiden. I virkeligheden er det ikke noget nyt. Det skal bare have plads for at kunne folde sig ud. 

Når man fjerner et lag, kommer der også ukrudt til syne. I symbolikken i forhold til terapi kan man sige, at det er sundt at vedkende sig sit ukrudt (mindre perfekte sider :-). Der ligger en stor frihed i at erkende, at vi ikke er perfekte - være med sit ukrudt. Man kan bruge meget energi på at bekæmpe det. Så er det bedre at se det. Ikke lade det få overmagten, men bare vedkende sig det.

Så meget om forårsarbejde :-). Hav en god aften.

Forelskelsens spejl

I går var jeg en tur på Café i Odense sammen med en god veninde og på vej hjem skulle jeg lige handle ind til aftensmaden. Det foregik i Føtex i Bolbro. På vej ned af rulletrappen til fødevareafdelingen - og faktisk også den anden vej - kom jeg til at stå bagved et ungt par - et forelsket ungt par. Den unge mand stod et trin over pigen, og han var drønende forelsket i hende. Den måde han så på hende på, afspejlede hans følelser for hende, så det var svært ikke at blive inddraget i dette følelsesspil og han kunne slet ikke kunne lade være med at kysse og kramme hende hele tiden. Han måtte bare røre ved hende. Bagefter, da vi rullede op af rulletrappen igen, var hun ved at fortælle et eller andet med fagter og gebærder, og hans strålende øjne hvilede igen drønende forelsket på hende. Efter hendes fortælling fik hun en rigtig, rigtig kærlig krammer og jeg kunne næsten mærke, hvordan hun måtte have følt sig fantastisk og værdifuld

Det fik mig til at tænke på hvor skønt, det er at være forelsket og spejle sig i den andens fuldstændige anerkendelse, og nej-hvor-du-dejlig kommunikation. Hele det scenarie, der udspiller sig, når man er i forelskelsens rus. Følelsen af at den anden bare er helt perfekt, og at man selv er dejlig. For det viser hans øjne jo. :-)

Det var en livsbekræftende og dejlig oplevelse og en erindring om, hvad det er forelskelse gør ved os. Det er ikke fordi, at jeg ikke oplever kærlige øjne hvile på mig nu - indimellem -, men det er selvfølgelig på en anden måde, eftersom jeg har kendt min mand i 15 år, og han for længe siden har fundet ud af, at jeg ikke er perfekt og omvendt. Så er det jo bare ret godt, at vi stadig elsker hinanden, selvom de lyserøde briller for længst er væk.

Jeg tænker på, hvor vigtigt det er, at vi i hverdagen husker at være kærester og give hinanden anderkendelse og respekt, så vi holder kærligheden ved lige.

Så pas godt på kærligheden derude :-)

Turen til Ikea

På denne her Påskelørdag mellem helligdagene, havde jeg lyst til, at der skulle ske et eller andet, så vi tog i Ikea. Det viste sig, da vi kom derud, at vi var ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var næsten ikke en parkeringsplads at få. Lange køer og mennesker overalt. Ups. 

Det var absolut en noget anderledes oplevelse, end det plejer at være. Jeg kan egentlig meget godt lide at gå derude og nusse og kigge på ting og sager og blive inspireret. Jeg er også meget god til at abstrahere fra, at der er mange mennesker. Jeg bliver ikke så let irriteret over at køre i kø igennem gangene og skulle kigge folk over skuldrene for at se varenumre og så videre. Det afhænger dog lidt af mit humør. I dag var anderledes, men det var okay. Det var en spørgsmål om at acceptere, at det ikke lige blev en inspirations-dag i dag. 

Da vi kørte hjem, kom vi til at snakke om at være med det, der nu engang er, uden at lade sig hidse op over det.. Det er meget forskelligt, hvordan vi har det med det. Jeg har hørt om mennesker, der aldrig køber ind i Bilka, fordi de synes, at det er simpelt hen er for forfærdeligt. 

Det handler om at være med det, der er i stedet for at lade sig irritere. Det kan være alt lige fra Bilka, til køen på motorvejen, den langsomme bilist foran en, tante Olgas måde at tygge, ens mands måde at være på eller hvad ved jeg

Vi fungerer forskelligt i forhold til at være med de oplevelser, vi ikke lige synes er så fede. Uden tvivl et spørgsmål om temperament, og hvordan man lige har det den pågældende dag.

Turen i Ikea kunne være blevet et mareridt, hvis vi havde ladet os hidse op over, at det ikke lige blev, som vi havde forventet. Hvem hidser op. Det gør vi selv, så må vi også havde det valg, at vi vælger ikke at lade os hidse op.

Fortsat god påske :-)

Om forandring

Vi lever i et videnssamfund og har adgang til mængde af information om, hvad vi kan gøre i forhold til at få det bedre; artikler i ugeblade om hvordan du kan få et bedre selvværd eller hvordan du forbedrer dit parforhold og meget andet. Lige til at gå til - lige til at tage ind, eller?

De to nævnte problematikker er jo helt almindelige. I forhold til det med parforhold så viser statistikkerne at omkring halvdelen af dem, der bliver gift, bliver skilt igen og der heller ikke nogen tvivl om, at gange mange mennesker slås med et dårligt selvværd.

Men viden er ikke lig med forandring. Faktisk kan den hurtige viden i ugeblade og medier måske få en til at føle, at det ikke burde være så svært. Jeg skal jo bare lige gøre, hvad der står her, og det kan måske give en lidt dårlig samvittighed, at man ikke kan gøre det, når det nu virker så enkelt.

Men er det ikke så nemt. Vi har alle en rygsæk med, som indeholder hvad vi har lært igennem vores liv, og vi har udarbejdet diverse strategier undervejs, som var nødvendige der, hvor vi var, men som driller der, hvor vi er i vores liv lige nu, fordi de ikke mere duer. De ligger ofte i det ubevidste og vi handler automatisk efter dem.

Det er et af de elementer, jeg vil komme ind på i mit foredrag den 8 april, som jeg har kaldt “Stop op og tænk efter”, og som jeg holdt første gang sidste år på Refugiet i Kolding. Den oprindelige tanke, da jeg gik igang med at lave det, var en undren over, at så mange mennesker har det dårligt (depressioner, stress osv) i et samfund med så mange muligheder og så meget velfærd, som det vi lever i. Hvorfor det?  Måske har du lyst til at komme med nogle bud på det?

Det er bare tanker

Ideer som giver problemer

Kærligheds-tyranni

Jeg skal ALTID elskes og accepteres af ALLE i mit liv - ellers er det ikke til at holde ud.

Perfektionisme

Jeg MÅ IKKE begå fejltagelser eller klare mig dårligt, det er en katastrofe, og jeg holder det ikke ud.

Frustration

Alting SKAL være som jeg vil have det - livet SKAL være let og spændende hele tiden ellers holder jeg det ikke ud.

•   kan ændres til    -

Ideer som får dig til at fungere sundt

Selvaccept

Det er afgjort rart at være afholdt og accepteret - men selv når det ikke sker, kan jeg have det godt og være tilfreds.

Tolerance over for fejl og mangler

Det er da tilfredsstillende at gøre tingene godt - men det er også menneskeligt at fejle, det kan ikke undgåes, og ingen kan være perfekt hele tiden.

Realisme

Andre vil under alle omstændigheder gøre det, de selv synes - ikke som jeg synes. Jeg må lære at leve med alt det, som jeg ikke har indflydelse på.

Hvad voksne går og siger til deres børn!!!!

Udgangspunkt er Peter og mig på thai grillbar, hvor vi lige skulle have lidt hurtig mad inden vi skulle til et foredrag. 

I lokalet er der også en far med sine to mindre børn, som sidder og spiser ved et bord, mens han er ved at ordne noget med betjeningen. Jeg hører ham sige, “hvis i ikke sidder ordentligt og spiser, så kommer der nogen ude fra mørket og tager jer” Det har jeg svært ved at holde ud og høre på. Hvad er det for noget at sige til sine børn, at de ikke kan sidde trygt og roligt og spise, men at der kan ske et eller andet væmmeligt, at der faktisk er en trussel, at verden er sådan et væmmeligt sted, hvor der kan komme nogen og tage en. 

Hvad gør det mon ved børnene, når man siger sådan noget. Alt det man siger til sine børn, lagrer sig i dem. I nogle mere end andre, og derfor vil man også opleve, at voksne søskende kan have vidt forskellige erindringer om deres barndom. Det er forskelligt, hvad vi husker, forskelligt alt efter hvad vi har med af genetisk materiale. 

Jeg kan komme med andre sådan underlige, skæve eksempler. Det her er ikke en trussel. Det foregår ude hos Harald Nyborg. Der står en mor med en lille pige på en ca. tre år. Der var rigtig mange mennesker hos Harald Nyborg. Jeg bliver selv lidt forvirret, når jeg kommer derud. Hvor kan jeg finde de ting, jeg skal have, og hvordan foregår det hele med seddel og blyant. Der foregår rigtig mange ting derude, især en lørdag formiddag. Jeg har billedet af den her mor, der kigger ned på hendes lille pige, der står og ser fortabt ud, og moren siger “Hvor synes du vi skal gå hen”. Det er jo dyb godnat, for det ansvar/valg kan man ikke give sin lille pige midt i alt det virvar. Hun har jo netop brug for en mor, der udviser, at hun har styr på tingene, hvor den lille pige kan føle sig tryg ved, at mor tager føring. Jeg ved godt at det måske udspringer af morens egen usikkerhed i situationen, og jeg skriver heller ikke det her som en bragende kritik af hverken den mor eller far, som jeg oplevede, men bare en refleksion over, hvad vi går og gør ved vores børn. 

Det  har jeg uden tvivl også gjort i min morrolle. Vi er ikke perfekte, men det vi siger og gør lagrer sig, og vi giver bare hele tiden vores børn noget med til bagagen. Vi skal være dem vi er og også kunne slappe af i forældrerollen, men det er en god idé at reflektere lidt over det man har gang i, og ikke bare handle per automatik uden refleksion. 

Om TRO og mening

I dag havde jeg besøg af en mand, som er Jehovas Vidne. Han ville forkynde biblen og mente, at der i den fandtes bevisførelse, for at han havde ret og at det var den eneste rigtige tro. Den køber jeg ikke. Vi taler om at tro. Vi siger; “jeg tror på” og det synes jeg er den rigtige formulering, for man kan ikke vide. Det provokerede mig lidt, at han mente at eje sandheden.

Jeg tror, at det handler om, at vi finder noget, der giver mening for os. Personligt tror jeg ikke der findes nogen religion, der er den RIGTIGE. Jeg tror alle religioner handler om det samme, hvis man skærer ind til benet. Nemlig dybest set næstekærlighed. For mig giver det mening, at man lever sit liv på en ordentlig måde og forsøger at være et så godt menneske, som overhovedet muligt. Det giver mening. Jeg køber ikke den med bevisførelsen og SANDHEDEN.

For mig handler det rigtig meget om gensidig respekt. Han må gerne tro på det, han tror på, men jeg kan godt have lidt et problem med, at han forsøger at få mig til at føle mig forkert eller fortabt, fordi jeg ikke tror det samme som ham. Han siger “Så må du selv tage ansvaret”,  underforstået at jeg må selv tage konsekvensen, fordi jeg ikke tror på det som han gør. Jeg er dermed fortabt. “Vi befinder os i den tidsalder hvor GUD på et tidspunkt udrydder de onde” og der vil være de gode og beskedne tilbage. UPS.

Jeg tænker, at verden ville være et bedre sted, hvis vi i stedet for at bekende os til noget bestemt og dømme dem, der bekender sig til noget andet, tog ansvar for at leve livet så ordentligt som muligt, behandle os selv og andre ordentligt. Denne mand deler os op i de gode og de onde, de rigtige og de forkerte, de frelste og de fortabte, i stedet for at anerkende, at vi er mennesker på godt og ondt. Vi er ikke delt op i grupper, som han forkynder, og det er vores eget ansvar at finde mening og det er vores eget ansvar at forholde os til vores skyggeside.

Emnet er spændende og dette mærkelige møde satte nogle tanker om tro og mening igang. Det var den positive effekt af det mærkelige møde.

Skilsmisser og børn

Dette blogindlæg skal være en “tag hatten af” gestus til noget af min nærmeste familie, fordi de har formået at gennemleve en skilsmisse uden på nogen måde at svigte børnene. Det er flot. Det er rigtig godt gået

Der er mange historier om skilmisser og desværre også mange historier om børn, der føler sig svigtet af den forælder, som har valgt at forlade ægtefællen, og som måske også har fundet sig en anden.

Der findes ingen lette løsninger, ingen “rigtig/korrekt” skilsmisse. Hvordan kan man gøre sådan noget rigtigt. Med mindre alle er enige om, at det er det bedste, at forældrene går fra hinanden, børn såvel som voksne. Det er nok ikke så tit det sker.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke alle enkelthederne i den her sammenhæng med min nærmeste familie, men jeg oplever, at der på intet tidspunkt har været svigt. Børnene er ikke blevet sat i 2. række i forhold til ny partner. Det ser ud til, at alle fungerer i de nye systemer, og jeg synes bare det er alletiders. Det er at elske sine børn og ville dem det bedste.

Jeg tror, at det allervigtigste i forhold til børn, når forældrene bliver skilt, er at de ikke oplever at blive svigtet, og der skal måske ikke så meget til, for det er en sårbar situation. Det er vigtigt at den forælder, som gik, kommer og er tilrådighed, når der er brug for det. Stadig henter og bringer. Gør hvad der er muligt. Også selv om det er akavet og der er sårede følelser på spil.

Noget andet som er supervigtigt, er at forældrene bliver ved med at være loyale overfor hinanden, når børnene er tilstede, så de ikke skal sidde og høre på de voksne snakker dårligt om hinanden. Det er ikke rart at høre nogen tale dårligt om dem vi elsker. Det gælder i alle livets forhold. Nu er det ikke så sært, hvis de voksne i en skilsmisse i en periode har brug for at fortælle nogen om, hvor svært det hele er - for det er det - og sige dårlige ting om den anden forælder. Det er helt som det skal være, bare man vælger at gøre det, når børnene ikke er der. Børn er meget loyale og det er rigtig ubehageligt for dem at skulle høre at far eller mor er et dårligt menneske. 

Det er så enkelt at skrive det her, men det kan være svært i virkeligheden. Det jeg blot mener er, at det er vigtigt at gøre alt, hvad man kan for at børnene ikke bliver alt for ramt af en skilsmisse. Jeg var ked af det, ikke mindst på børnenes vegne, da jeg hørte om denne skilsmisse, men jeg er bare så super glad for, hvordan de allesammen har taklet det. Respekt.

8 gode råd til god kommunikation & konfliktløsning

1. Start med dig selv

Man kan altid blive bedre til at løse problemer og håndtere konflikter – uanset om det er på hjemmefronten eller på arbejdspladsen. Når man har en konflikt kan det betyde, at man lærer sig selv og andre bedre at kende. Konstruktiv kommunikation i hverdagen starter med at sætte ord på det du tænker, at blive mere modig og åben og ikke forvente, at andre skal kunne læse dine tanker. Den anden er ikke tankelæser.

2. Uenighed er OK

Forskellige meninger kan være dynamiske og spændende, men mange mennesker bryder sig ikke om konflikter. Hvis man tør interessere sig for den andens synsvinkel – både der hvor hun ligner én selv – og hvor hun mener noget andet, kan man blive langt klogere, end man var i forvejen. Undersøg hvad I er enige om – og hvor I mener noget forskelligt. Vi føler os oftest bedst tilpas med nogen, der minder om os selv. Det er trygt og godt, men man bliver ikke så pokkers meget klogere af det. Tag det som en udfordring og læring at undersøg på, hvorfor nogen synes noget helt andet end en selv-

3. Lad ikke konflikterne udarte sig

Det er rigtigt at få reageret på de små ting, som irriterer dig - hvis du ikke kan slippe dem. Hvis de sidder i dig uden at du får taget konflikten, så er det hensigtsmæssigt, at få ryddet op inden de vokser sig store som elefanter. Så er det der er overtryk på kedlen og det hele koger over på et tidspunkt, hvor der har været lagret op et stykke tid.

4. Fakta og følelser - to forskellige elementer.

Jo flere følelser vi har i klemme, jo mere voldsom kan konflikten blive. Vi kan nemt glemme, hvad problemet egentlig handlede om. Vi blander let vores sårede følelser ind i det. Stil spørgsmålet, hvad den anden rent faktisk mener i stedet for at gå i forsvarsposition. Du er ikke forpligtet til at sluge andres kritik råt, men du kan forholde dig undersøgende til den.

5. Hold dig på egen banehalvdel

I stedet for at bruge du-budskaber, hvor du fortæller den anden, hvad du synes der er galt med ham/hende, så hold dig på egen banehalvdel og fortæl, hvordan du oplever situationen, og hvad den gør ved dig. “Jeg er bekymret . . . . ”, “ Det gør mig urolig . . . .” Tag ansvaret for din egen oplevelse og spørg hvordan den anden opfatter problemet. Vær afklarende.

6. Lad fortiden ligge

Undlad at remse en masse gamle irritationer op – dengang den anden gjorde.. sagde.. glemte.., så prøv at koncentrere dig om fremtiden. Fortiden kan vi ikke lave om på, men vi kan bestemme, hvordan fremtiden skal være ved at træffe nogle valg omkring den. Fortæl hvordan du kunne tænke dig, at situationen skulle være næste gang? Fortæl hvad du ønsker, i stedet for at kritisere:  Lær at tilgive.

7. Brug din empati

Empati betyder, at du er i stand til at sætte dig i den andens sted. Ikke ved at sige; “jeg ved FULDSTÆNDIG hvordan du har det! Det kender jeg godt fra mig selv”, for det er ikke sandt. Vi fungerer allesammen forskelligt, og det kan virke provokerende og som om man ikke vil lytte til den anden. Vis i stedet for interesse og brug din nysgerrighed. Det vækker glæde at blive spurgt til og få opmærksomhed.. Øv dig i at lytte noget mere og undlad at komme med bedrevidende udsagn.

8. Påtag dig selv et ansvar

Det bedste du kan gøre, hvis du ønsker forandring, er at starte med dig selv. Det er håbløst at begynde at lave om på andre. Lær noget nyt! Læs en bog om god kommunikation, Assertion, Girafsprog eller generel konflikthåndtering. Gå på kursus. Øv dig sammen med venner eller kolleger. Start med små udfordringer og tag de større, efterhånden som du kommer i træning.

Gør noget andet end du plejer, så får du nye resultater!

Anne Linnets måde at håndtere Blackman på 

Jeg er vild med sang og musik og derfor ser jeg også med stor fornøjelse X-factor. For nogle gange siden oplevede jeg Anne Linnet respondere på Blackmans adfærd, og det var herligt at se. “Sæt dig nu ned og sig ja eller nej”, sagde hun i et helt neutralt tonefald, og det var det helt rigtige, for han fór rundt og var oppe og køre over en eller andens optræden. Helt ude af proportioner, som jeg ser det. 

En enkel, kontant - uden ophidselse - bemærkning fra Anne Linnet fik ham til at finde sin stol igen. Skønt. Jeg vil ikke gå ind i en nærmere beskrivelse, for måske kender du episoden eller måske ser du slet ikke X-factor.

Grunden til at jeg skriver om det, er fordi jeg er optaget af kommunikation, der virker. Jeg er optaget af vigtigheden af, at man ikke lader sig gribe af en stemning, men bevarer jordforbindelsen og roen i dialogen. 

Lad den anden “lave showet”, hvis det er det, der foregår, men prøv at bevare roen selv. Uden at lade sig gribe, lade sig hidse op, lade sig inddrage i de forstyrrede følelser, den anden er i gang med at leve ud. Meget ofte kan vi komme til at synes noget om det, den anden er i færd med - (det er for dumt, for dårligt, for lidt, for meget). Så bliver vi selv grebet af forstyrrende følelser og går igang med at bebrejde den anden. Det er et afsæt til balladen og konflikten.

Man kan i stedet holde fast i, om det har noget med én selv af gøre, om man “behøver” hidse sig op. Stå lidt på sidelinien og bare være med det, der foregår. Sætte sig lidt ud over det. Betragte det lidt som et show. Hvis man gør noget eller siger noget, så med ro og uden bebrejdelser.

Det er sjældent man ser en så fin reaktion på andens overreaktion. Jeg fik stor respekt for Anne Linnet og hendes måde at kommunikere på. Uden at lade sig rive med og med stor ro. Det gjorde indtryk.

Taknemmelighed

Når vi tænker os om, så er der rigtig meget at være taknemmelig over. Det handler bare om at stoppe op og mærke efter.

Hver aften når jeg skal fodre mine heste, går jeg gennem hestefolden på vej ned i stalden. I dag - og andre dage - var det helt stjerneklart og stille med klar frostluft, Måneskinnet lyste marken op, så det ikke var helt mørkt. Jeg er om vinteren pakket godt ind i min lyseblå dynefrakke og arbejdsbukser og huen godt ned over ørerne, så jeg fryser ikke.

Det er fantastisk bare at stå helt stille der midt på den hvide mark i tusmørket og kigge op på den kæmpestore stjernehimmel. Helt stille, ingen lyde overhovedet, fuldstændig fredeligt og fantastisk. I sådan et øjeblik bliver jeg så  taknemmelig over være der lige på det tidspunkt. 

Det er uden tvivl rigtig vigtigt at stoppe op og nyde de positive oplevelser, vi har i løbet af dagen. Lige dvæle i øjeblikket og mærke det, opleve det i stedet for at have så travlt med at komme videre. I dette tilfælde videre til hestene og efterfølgende videre til madlavning. Der er en tendens til hele tiden at være på vej til noget. Jeg tror, at det kræver opmærksomhed at stoppe op og mærke efter, hvordan det hele føles lige der i det øjeblik. Mærke det.

Det vi giver opmærksomhed vokser. Hvis vi fokuserer på problemer, så vil de vokse og fylde. Derfor er det en god ide at sætte sig for, at have fokus på det man er taknemmelig for.

For eksempel om morgenen, når man vågner. Så kan man starte dagen med at tænke på alt det man er taknemmelig over. Det kan være forskelligt, hvad vi tænker på i den sammenhæng.  Det er måske, at man er rask, at ens familie er rask, at man har et arbejde, at man bor i Danmark osv, osv. Hvis vi tænker over det, så er der meget at være taknemmelig for.

Mit eksempel her med mit lille øjeblik under en stor klar stjernehimmel, er bare en ud af mange. En oplevelse, en af de gode.

En supergod mindfulnessoplevelse

Det gode parforhold - et par gode råd

Det gode parforhold

I december havde jeg nogle blogindlæg, der handlede om parforholdet, og da parforholdet KAN VÆRE (ofte er) en vanskelig størrelse, vil jeg her supplere med nogle gode råd.

Kommunikation

Når der er konflikter, og det kan ikke undgås, så hold jer til jeg-budskaber. Det er uhensigtsmæssigt at kaste med skyts og være ude efter at fortælle om alt det partneren gør galt - du-budskaber. “Du kunne godt have ryddet på efter dig” osv. osv. fører kun til angreb og forsvar. Bedre at holde sig på egen boldbane.

Give plads til den anden

Vær en “giver” i stedet for én, der begrænser partneren. Giv plads til at i hver især får mulighed for at gøre nogle af de ting, I drømmer om. I sidste ende giver det en gladere partner, og det påvirker også hverdagen (og kærligheden).

Acceptere, ikke forstå

Det er ikke sikkert, at man altid kan forstå, at partneren gør det han/hun gør. Der kan være et behov for at forstå, men det kan man ikke forvente altid at kunne. Det er heller ikke nødvendigt, at man kan forstå alting. Det vigtigste er acceptere den anden.

Elskende, ikke “kun” venner.

Det er vigtigt at være venner, men det er også vigtigt at blive ved med at være kærester eller elskende. Derfor er det en god idé at være sammen intimt mindst 3 gange om ugen. Ikke nødvendigvis for at have sex, ligeså meget for at mærke hinanden, nusse og ligge tæt sammen.

Kærestetid

Når man har børn, så kan der være en risiko for at rollerne bliver til “forældreroller” i stedet for kæresteroller. Det er rigtig vigtigt at planlægge tid til at være sammen som par uden børnene. Brug velvillige bedsteforældre. Hverdagen kan ofte fange en, og når børnene er lagt i seng, er man måske bare for træt til andet end at se fjernsyn.