Problemer i ferien /forventninger /kommunikation

Problemer i ferien / forventninger

Nu banker sommerferien endelig på, og det er fantastisk dejligt. Forventningerne til de uger, vi har ferie er store.

Da jeg var yngre havde jeg altid en forventning til vejret. For at det var rigtig sommer, skulle det mindst være 25 grader og solskin. Det betød også en del frustrationer, når det ikke blev sådan, hvilket det sjældent blev. Lige præcis sådan et vejr i lige præcis de uger, man har sommerferie er jo lidt at en lottogevinst. Det betød en del ferier sydpå, og her var også store forventninger og ikke kun til vejret, men også til samværet.

Jeg husker specielt en ferie, hvor jeg sammen med min eksmand og min søn var på ferie i Frankrig sammen med en fraskilt ven og hans datter. Det var en skøn campingplads, super sommervejr, men vi havde lige glemt at snakke om, hvad vores forventninger til den ferie var. Jeg fik ret hurtigt en oplevelse af, at jeg var kvinden, der passede på børnene - rigtig søde børn i øvrigt - og mændene hyggede sig sammen. Jeg følte ikke, at der var nogen tid (kærestetid) sammen med min daværende mand. Da jeg fik overtalt min mand til en frokost bare os to i den lille franske by, hvor vennen var børnepasser, endte det ud i et forrygende skænderi for åben gade. Det har jeg tit tænkt på. Jeg havde helt klart nogle forventninger, som jeg ikke havde formuleret. Måske kunne de heller ikke indfries, men hvis kommunikationen inden havde været i orden, havde konflikten sikkert kunnet undgås, for så havde der været en bevidsthed hos alle omkring, hvad vi hver især ønskede os af den ferie og dermed rene linier.

Man læser tit om, at familier har svært ved at være sammen ferien og det er ikke så sært. Tit er hverdagen travl og det kan let blive et arbejdsfællesskab, hvor man glemmer at pleje parforholdet og ikke rigtig ved hvordan, man skal være sammen, når det er ferie. Men det er bare så vigtigt, at få snakket ordentligt sammen inden ferien.

Nu er den her episode en gammel sag. Jeg tror, at det nærmer sig 20 år. I dag er jeg mere OK med den danske sommer og kan glæde mig over denne dag, hvor solen skinnede hele eftermiddagen med store hvide skyer. Blæsende ja, men en stille aften med smukke skyer. Ja og hvilke forventninger har jeg til min ferie. Jo, jeg skal sidde midt på græsplænen og se ukrudtet vokse og så lige ordne et par småting indimellem :-), se nogle gode venner og have en masse kærestetid med min mand.

Nå ja, lige en sidste ting. Husk at god kommunikation er der hvor man lytter. Giver sig god tid til at lytte til sin partner, for derefter selv at blive lyttet til. UDEN at afbryde eller tænke på, hvad man selv vil sige lige om lidt.

Overvindelse af nervøsitet - eksamensangst - selvtillid

Jeg har de sidste par uger haft eksamen af mine elever på VUC som fokus. Det har budt på mange oplevelser. Glæde, skuffelse, angst, overvindelse og meget andet.

De fleste er nervøse på et eller andet niveau. Det er meget naturligt og også godt, for det betyder, at adrenalinen i kroppen foranlediger, at man yder sit bedste. De fleste overvinder deres nervøsitet efter  få minutter, og så kører det for dem, men andre gør ikke. Det er tydeligt at se, når nervøsiteten forhindrer eleven i at finde svarene. Det er ud som om hjernen slår knuder på sig selv. Ordene flyder ikke frit. Nu gik det ikke helt galt i de tilfælde, som jeg skriver om, for de var dygtige, men jeg ved de kunne have gjort det bedre.

Det er rigtig vigtigt at få hjælp til at overvinde sin eksamensangst, hvis man ved, at det forhindrer en i at få det bedste resultat, og det er også muligt at overvinde angsten. En hel del skoler hjælper også med tilbud, så er det bare om at gå i krig med det arbejde, det er at arbejde med sig selv. Det er til benefit fremover også.

Nu lidt om selvtillid; for den oplever en del heldigvis også at få styrket. Når man får en god karakter, som ligger højere end man havde regnet med, så er det jo i den grad en oplevelse, man skal lagre og tage ind som bevis for, at man kan meget mere, end man måske tror

En af mine bedste oplevelser i denne eksamenstid, var en ung gut, som gjorde alt det han skulle og med en sikkerhed, jeg ikke havde oplevet før. Han fik 10. Jeg sad overfor ham, og hans underkæbe faldt  ganske enkelt ned, og han sagde "Nej, er det rigtigt", men det kunne jeg bekræfte, at det var. Så blev hans øjne helt blanke "Jeg får næsten tårer i øjnene" sagde han. Jeg blev så glad og rørt over dette sceneri, at mine også blev blanke, og jeg tænkte; "hov det her er ikke efter bogen", men så så og jeg over på censor, og også hun var rørt. Det er fantastisk at opleve den glæde og overraskelse.  Jeg er så glad for at kunne styrke nogens selvtillid, for jeg ved, at det er en svær størrelse.

Nu er min tid med eksamener slut for denne gang. En svær størrelse.

I denne sene aftenstund to år efter jeg har oprettet mit blokadresse er jeg endelig klar til også at bruge den. Jeg må nødvendigvis forsøge mit frem og finde min måde at gøre det her på. Min plan lige nu er at lave et indlæg ca. hver uge med refleksioner over stort og småt.

Det rigtig store i denne uge var besøget i går, hvor min søn, hans kæreste og mit første barnebarn Troja var på besøg. Denne ligge skønne pige på 4 måneder er just begyndt at sende de bredeste smil gavmildt ud i verden og hvad varmer mere i hjertet end et stort farvelsmil efter et dejligt langt besøg. Det er også fantastisk bare at skifte hende og selv om, der er "gul remoulade" i massevis, så er det er det en super oplevelse, for det hun hygger sig rigtig meget, når hun skal skiftes.

Jeg bliver rørt, når jeg tænker på hende.