Skilsmisser og børn

Dette blogindlæg skal være en “tag hatten af” gestus til noget af min nærmeste familie, fordi de har formået at gennemleve en skilsmisse uden på nogen måde at svigte børnene. Det er flot. Det er rigtig godt gået

Der er mange historier om skilmisser og desværre også mange historier om børn, der føler sig svigtet af den forælder, som har valgt at forlade ægtefællen, og som måske også har fundet sig en anden.

Der findes ingen lette løsninger, ingen “rigtig/korrekt” skilsmisse. Hvordan kan man gøre sådan noget rigtigt. Med mindre alle er enige om, at det er det bedste, at forældrene går fra hinanden, børn såvel som voksne. Det er nok ikke så tit det sker.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke alle enkelthederne i den her sammenhæng med min nærmeste familie, men jeg oplever, at der på intet tidspunkt har været svigt. Børnene er ikke blevet sat i 2. række i forhold til ny partner. Det ser ud til, at alle fungerer i de nye systemer, og jeg synes bare det er alletiders. Det er at elske sine børn og ville dem det bedste.

Jeg tror, at det allervigtigste i forhold til børn, når forældrene bliver skilt, er at de ikke oplever at blive svigtet, og der skal måske ikke så meget til, for det er en sårbar situation. Det er vigtigt at den forælder, som gik, kommer og er tilrådighed, når der er brug for det. Stadig henter og bringer. Gør hvad der er muligt. Også selv om det er akavet og der er sårede følelser på spil.

Noget andet som er supervigtigt, er at forældrene bliver ved med at være loyale overfor hinanden, når børnene er tilstede, så de ikke skal sidde og høre på de voksne snakker dårligt om hinanden. Det er ikke rart at høre nogen tale dårligt om dem vi elsker. Det gælder i alle livets forhold. Nu er det ikke så sært, hvis de voksne i en skilsmisse i en periode har brug for at fortælle nogen om, hvor svært det hele er - for det er det - og sige dårlige ting om den anden forælder. Det er helt som det skal være, bare man vælger at gøre det, når børnene ikke er der. Børn er meget loyale og det er rigtig ubehageligt for dem at skulle høre at far eller mor er et dårligt menneske. 

Det er så enkelt at skrive det her, men det kan være svært i virkeligheden. Det jeg blot mener er, at det er vigtigt at gøre alt, hvad man kan for at børnene ikke bliver alt for ramt af en skilsmisse. Jeg var ked af det, ikke mindst på børnenes vegne, da jeg hørte om denne skilsmisse, men jeg er bare så super glad for, hvordan de allesammen har taklet det. Respekt.

8 gode råd til god kommunikation & konfliktløsning

1. Start med dig selv

Man kan altid blive bedre til at løse problemer og håndtere konflikter – uanset om det er på hjemmefronten eller på arbejdspladsen. Når man har en konflikt kan det betyde, at man lærer sig selv og andre bedre at kende. Konstruktiv kommunikation i hverdagen starter med at sætte ord på det du tænker, at blive mere modig og åben og ikke forvente, at andre skal kunne læse dine tanker. Den anden er ikke tankelæser.

2. Uenighed er OK

Forskellige meninger kan være dynamiske og spændende, men mange mennesker bryder sig ikke om konflikter. Hvis man tør interessere sig for den andens synsvinkel – både der hvor hun ligner én selv – og hvor hun mener noget andet, kan man blive langt klogere, end man var i forvejen. Undersøg hvad I er enige om – og hvor I mener noget forskelligt. Vi føler os oftest bedst tilpas med nogen, der minder om os selv. Det er trygt og godt, men man bliver ikke så pokkers meget klogere af det. Tag det som en udfordring og læring at undersøg på, hvorfor nogen synes noget helt andet end en selv-

3. Lad ikke konflikterne udarte sig

Det er rigtigt at få reageret på de små ting, som irriterer dig - hvis du ikke kan slippe dem. Hvis de sidder i dig uden at du får taget konflikten, så er det hensigtsmæssigt, at få ryddet op inden de vokser sig store som elefanter. Så er det der er overtryk på kedlen og det hele koger over på et tidspunkt, hvor der har været lagret op et stykke tid.

4. Fakta og følelser - to forskellige elementer.

Jo flere følelser vi har i klemme, jo mere voldsom kan konflikten blive. Vi kan nemt glemme, hvad problemet egentlig handlede om. Vi blander let vores sårede følelser ind i det. Stil spørgsmålet, hvad den anden rent faktisk mener i stedet for at gå i forsvarsposition. Du er ikke forpligtet til at sluge andres kritik råt, men du kan forholde dig undersøgende til den.

5. Hold dig på egen banehalvdel

I stedet for at bruge du-budskaber, hvor du fortæller den anden, hvad du synes der er galt med ham/hende, så hold dig på egen banehalvdel og fortæl, hvordan du oplever situationen, og hvad den gør ved dig. “Jeg er bekymret . . . . ”, “ Det gør mig urolig . . . .” Tag ansvaret for din egen oplevelse og spørg hvordan den anden opfatter problemet. Vær afklarende.

6. Lad fortiden ligge

Undlad at remse en masse gamle irritationer op – dengang den anden gjorde.. sagde.. glemte.., så prøv at koncentrere dig om fremtiden. Fortiden kan vi ikke lave om på, men vi kan bestemme, hvordan fremtiden skal være ved at træffe nogle valg omkring den. Fortæl hvordan du kunne tænke dig, at situationen skulle være næste gang? Fortæl hvad du ønsker, i stedet for at kritisere:  Lær at tilgive.

7. Brug din empati

Empati betyder, at du er i stand til at sætte dig i den andens sted. Ikke ved at sige; “jeg ved FULDSTÆNDIG hvordan du har det! Det kender jeg godt fra mig selv”, for det er ikke sandt. Vi fungerer allesammen forskelligt, og det kan virke provokerende og som om man ikke vil lytte til den anden. Vis i stedet for interesse og brug din nysgerrighed. Det vækker glæde at blive spurgt til og få opmærksomhed.. Øv dig i at lytte noget mere og undlad at komme med bedrevidende udsagn.

8. Påtag dig selv et ansvar

Det bedste du kan gøre, hvis du ønsker forandring, er at starte med dig selv. Det er håbløst at begynde at lave om på andre. Lær noget nyt! Læs en bog om god kommunikation, Assertion, Girafsprog eller generel konflikthåndtering. Gå på kursus. Øv dig sammen med venner eller kolleger. Start med små udfordringer og tag de større, efterhånden som du kommer i træning.

Gør noget andet end du plejer, så får du nye resultater!

Anne Linnets måde at håndtere Blackman på 

Jeg er vild med sang og musik og derfor ser jeg også med stor fornøjelse X-factor. For nogle gange siden oplevede jeg Anne Linnet respondere på Blackmans adfærd, og det var herligt at se. “Sæt dig nu ned og sig ja eller nej”, sagde hun i et helt neutralt tonefald, og det var det helt rigtige, for han fór rundt og var oppe og køre over en eller andens optræden. Helt ude af proportioner, som jeg ser det. 

En enkel, kontant - uden ophidselse - bemærkning fra Anne Linnet fik ham til at finde sin stol igen. Skønt. Jeg vil ikke gå ind i en nærmere beskrivelse, for måske kender du episoden eller måske ser du slet ikke X-factor.

Grunden til at jeg skriver om det, er fordi jeg er optaget af kommunikation, der virker. Jeg er optaget af vigtigheden af, at man ikke lader sig gribe af en stemning, men bevarer jordforbindelsen og roen i dialogen. 

Lad den anden “lave showet”, hvis det er det, der foregår, men prøv at bevare roen selv. Uden at lade sig gribe, lade sig hidse op, lade sig inddrage i de forstyrrede følelser, den anden er i gang med at leve ud. Meget ofte kan vi komme til at synes noget om det, den anden er i færd med - (det er for dumt, for dårligt, for lidt, for meget). Så bliver vi selv grebet af forstyrrende følelser og går igang med at bebrejde den anden. Det er et afsæt til balladen og konflikten.

Man kan i stedet holde fast i, om det har noget med én selv af gøre, om man “behøver” hidse sig op. Stå lidt på sidelinien og bare være med det, der foregår. Sætte sig lidt ud over det. Betragte det lidt som et show. Hvis man gør noget eller siger noget, så med ro og uden bebrejdelser.

Det er sjældent man ser en så fin reaktion på andens overreaktion. Jeg fik stor respekt for Anne Linnet og hendes måde at kommunikere på. Uden at lade sig rive med og med stor ro. Det gjorde indtryk.