Piskesmæld

Jeg har forsømt min blok en tid. Det er fordi, jeg er ramt af et piskesmæld. Det er det mærkeligste, jeg har fejlet. Jeg har stort set været heldig i forhold til det med at fejle noget, så jeg har også svært ved at forholde mig til ikke at være funktionsdygtig.

Når man brækker en arm, så er det tydeligt. Der er gips på, og den kommer af på et tidspunkt, og så skal man træne den, for at få den tilbage til normal funktion. Det er konkret. Eller det forestiller jeg mig i hvert fald. Jeg har aldring prøvet at brække en arm.

Dette mærkværdige piskesmæld kan ikke ses (på røntgenfoto), og ved besøg hos lægen, oplever jeg ikke at få nogen konkrete meldinger omkring, hvad jeg bør gøre og ikke gøre. Øjensynlig skal jeg bare spise stærke smertestillende piller og tage det roligt!!!  Tage det roligt - hvad betyder det?

Som selvstændig og med arbejde som underviser er det svært at planlægge sig ud af at tage det roligt, og det er indtil nu ikke lykkedes særlig godt. 

Jeg er blevet mødt med forskellige meldinger, og det har været svært at forholde sig til. Det går også udover humøret, når det på syvende uge føles, som om der er en der tager fat i ens nakke bagfra osv. osv, samt at man ikke kan gøre det, man er vant til.

Den allervigtigste melding, som jeg har fået en en dygtig behandler i Kolding (Inge Støvring) og omsorgsfuld kollega er, at det handler om at lytte til sin krop og give den tid til at hele. Jeg har ikke været så god til at forstå dette fuldt ud, fordi jeg nødigt vil svigte. 

Det er underligt, at kunne noget og ikke noget andet. Jeg har kun måttet aflyse få terapitimer, da jeg havde det dårligst, men siden da har den arbejdsfunktion fungeret fint. Jeg sidder stille har mit fokus rettet i en retning. Når jeg underviser, har jeg mange ting i gang på en gang. Der overskrider jeg det, jeg kan lige nu, og jeg får det dårligt.  Virkelig mærkeligt.

Så - jeg har faktisk forstået det fuldt ud nu. Jeg tager det roligt nu og får behandling. Går ture med krydsgang og andre øvelser som jeg har læst mig til. Det er dejligt, at tage fat i roret, og jeg er sikker på, at det nok skal gå helt væk. Det tager bare noget tid.

Så med de positive briller. Det handler om at være tålmodighed og lære at tage hensyn til sig selv.