Mindfulness

Det er jo fantastisk med dage, hvor palerpenslen udvirker mirakler, og det er sidste to dage blevet brugt til at male indendørs. Det er blevet rigtig flot. Dermed har der også været masser af tid til at lade sig underholde af P4. 

Igår hørte jeg en udsendelse om Mindfulness, som er meget populært i for tiden og dermed også oppe i medierne. Det er bare lidt underligt for mig, når nogle har markante holdninger til det uden egentlig at have andet end den teoretiske baggrund at udtale sig på, for mindfulness er i høj grad noget, man får fornemmelsen af, hvis man helt konkret får nogle oplevelser med det. 

MIndfulness er i virkeligheden taget fra gamle østlige traditioner og bygger på tanker fra Buddhismen. Grundtanken er medfølelse / accept, som jeg grundlæggende tror den er i alle religioner, hvis man barberer ind til benet. Buddhismen er dog ikke en religion, men en filosofi.

Jeg kom selv i forbindelse med Buddhismen for 14 år siden og startede med at meditere på det tidspunkt. For mig betød det, at jeg fik færre (forstyrrende) tanker, blev bedre til at give slip, bedre kunne falde i søvn. Når forskningsresultater i dag viser gavnlig effekt i forhold til for eksempel stress, depression og lignende undrer det mig ikke. Der er for mig ingen tvivl om at det har en gavnlig effekt i forhold til ro, balance og glæde. Jeg har også en eksempel i huset, idet jeg er gift men en mand, som har mediteret i ca. 40 år. 

Vores sind og vores tanker er selvfølgelig vidt forskellige. Nogle har det meget urolige sind, og specielt for dem er det en gave at give sig selv, hvis man vælger at meditere. Det urolige sind har mange bekymrende tanker både om fortiden og fremtiden. Dermed er man alt for ofte ikke lige i det man laver lige nu. 

For mig er det ganske logisk. Ligesom vi kan vælge at træne kroppen, kan vi også vælge at træne tankevirksomheden og sindet. Begge dele kræver diciplin og det er det, der er den største forhindring. Det kræver beslutningen om at integrere det i sin hverdag. Hvis man gør det, så virker det også. Men det er ikke bare en universalmedicin, for det er ikke løsningen for alle, og det er vigtigt at acceptere, så arbejdspladser ikke bare introducerer mindfulness og regner med at så kører det. Ligeledes er der også mange lag i de problemer vi slås med, så det udelukker ikke, at det er nødvendigt at arbejde med sig selv på andre måder også. Apropos mit virke som psykoterapeut. Det handler om at finde den rigtig løsning for sig selv, så man tilstræber at have det så godt med sig selv som muligt.