Ups jeg er afhængig af min kaffe

Noget af det skønne ved at holde ferie er, at man kan sove så længe. Jeg elsker at kunne vende mig om på den anden side og sove videre uden at blive vækket af mærkelige vækkeurslyde. Så drømmer jeg nogle gange på kanten af at være vågen og sove og er i den der - alt kan ske - verden. Det har jeg gjort meget denne her ferie og jeg har også kunnet mærke hvor dejlig udsovet jeg så er.
Men i går ......
Det er sådan, at jeg har en mand, som er sensibel overfor kaffe. Det betyder, at han kan blive temmelig speedet, hvis kan drikker kaffe med koffein. Som følge deraf laver vi ofte to slags kaffe, både med og uden koffein. Det er ikke noget problem, men igår hoppede jeg lidt over i feriedovenskaben, og da kaffen allerede var lavet, da jeg stod op, så drak jeg koffeinfri kaffe fra morgenstunden - halv ti :-). Jeg tænkte ikke lige over det, men fik i løbet af dagen ikke lavet min gode energigivende - og i min verden - almindelige kaffe. Da klokken var halv fire om eftermiddagen, og jeg sad i chaiseloen på førstesalen med min gode krimi i skødet, var jeg så træt, at jeg ikke kunne holde mig vågen og bare sad og sov.
Ingen tvivl - jeg har prøvet det før på en detoxkur, hvor jeg hverken drak kaffe, alkohol eller spiste hvidt brød. Trætheden melder sig ret hurtigt og dengang varede det faktisk i 14 dage, før mit system havde vænnet sig til at undvære kaffe. Jeg har - som på mange arbejdspladser - fri adgang til kaffeautomat, og ja, har man pause, så er vanen at drikke en kop kaffe med de andre. Egentlig uanset lyst, bare fordi det er en vane. Dårlig vane, som jeg nok bør kigge på efter sommerferien.
Dagen i dag? - Jo jeg har fået min morgenkaffe. Det er en dejlig dag. Den udhvilede tilstand er reetableret.
Hvor vil jeg hen med det? Nok bare en refleksion over, hvor meget kaffe påvirker en. Hvor meget jeg også selv i hverdagen kan blive påvirket, når jeg drikker for meget, og at det er lidt mærkeligt at finde ud af, hvordan jeg faktisk er afhængig af kaffe for ikke at blive træt i løbet af dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar