Når grænsen nås . . . . . .

Sorte tanker natten igennem

Ingen søvn

Masser af gråd

Følelsen af at være i en osteklokke

efter en lang periode, hvor følelsen var “at overleve”

Året var 2001 og det er mange år siden, men jeg husker det tydeligt. Der vil jeg ikke hen igen. Siden har jeg arbejdet en hel det med stress. De sidste mange år via mit arbejde som psykoterapeut

Desværre er indre uro, anspændthed, irritation, søvnproblemer osv. en del af hverdagen for alt for mange mennesker. Det er for nemt at vænne sig til den tilstand, og kører man for langt ud af det spor, går det galt. Den stressede travle tilstand kommer langsomt snigende og bliver “almindelig”. Det er utrolig vigtigt at stoppe op og gøre noget ved det, inden det går galt. Det kan være fatalt at ryge ud over kanten”.

Jeg har måttet stoppe op et par gange siden 2001, og jeg har aldrig siden været helt derude. Desværre fik jeg dengang ikke arbejdet med årsagerne til, hvorfor jeg fik det sådan.

Her i Danmark er 35.000 danskere sygemeldt med stress hver dag. Hver syvende føler sig stresset. En del mennesker kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet. Uhyggelige tal.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad det er, der stresser en. Både i form at ydre omstændigheder, men bestemt også indefrakommende. Det har jeg oplevet både personligt at via arbejdet med klienter.

Det er forskelligt, hvad der stresser os og ofte går det galt, hvis man overbelastes på flere områder. Man kan køre på grænsen i lang tid, men så sker der måske noget i ens privatliv eller omvendt, der får læsset til at vælte. Det rammer ofte mennesker med en høj arbejdsmoral, og som har den grundlæggende holdning, at de bare skal kunne klare alting. Det er ofte meget engagerede mennesker. Er det genkendeligt?

Vi fungerer forskelligt, og derfor kan vi også klare forskellige belastningssituationer. Det er vigtigt at prøve at forstå og ikke dømme sig selv (og andre) i situationen. 

Vi bør også være omsorgsfulde overfor andre, som vi kan se er usundt stressede. Har man en partner, kollega, veninde, hvor man oplever og hører om nogle af de symptomer, som er nævnt øverst i teksten, så tag affære. Vi skal ikke være berøringsangste. Netop fordi det kan være svært selv at trække i håndbremsen, fordi man har vænnet sig til tilstanden, er det vigtigt at tage sig af hinanden. Jeg har selv talt med STORE TYDELIGE BOGSTAVER i flere sammenhænge privat og i min praksis.

Det er også utroligt vigtigt, at man i processen får et bedre selvkendskab og redskaber, så man ikke ryger ind i samme problemer fremover. Jeg tænker, at for langt de fleste er ikke nok bare at blive sygemeldt en periode. Der skal en ændring i ens hoved til.

Det er den ændring, der definerer fremtiden.