tirsdag den 29. marts 2016

Min mor bliver væk


Min mor blev væk, hun bliver også væk - begge dele passer.


Hun har Altzheimer. 

Det betyder, at hun ikke kan huske ret meget og langsomt mister overblik. Helt konkret mister hun hjerneceller. Det kan kun gå en vej, nemlig mod yderligere glemsel til hun (hvis hun lever længe nok) ikke kan kende os. Jeg ved det, for jeg oplevede det samme med min elskede morfar. Jeg husker stadig (var først i tyverne) mine besøg hos ham, hvor han det sidste år ikke vidste, hvem jeg var. Det er uendelig trist og i mange år huskede jeg denne version af ham. Først senere er det, jeg husker først hans store kærlighed - en dyb vished om at være elsket - noget af det vigtigste i vores udvikling som børn. Jeg voksede op på samme adresse, fordi vi boede tre generationer sammen.

Nu er min mor på vej på samme måde . . . - derfor bliver hun væk (i nutid), for det gør hun løbende. Hun er ikke den samme mor, som jeg havde.

Men i onsdags oplevede jeg helt bogstaveligt at HUN BLEV VÆK. Det startede med en opringning fra Åge, som kender min mor. Han havde hørt, at min mor var kommet på sygehuset. Jeg var ret hurtig til at sige, at det mente jeg ikke, at hun var, da jeg ikke havde hørt noget om, at hun skulle være syg. 

Ret mystificeret kørte jeg ned for at tjekke min mor i den lille lejlighed, hun bor i. Ingen hjemme skønt klokken var 6, som er den præcise spisetid, når man er vokset op på landet. Urolig henvendte jeg mig til en nabo, som kender min mor. Han havde ikke set hende i flere dage, men havde hørt, at hun var faldet på Bogensevej og var blevet samlet op af en brun bil?????? Hun har tidligere været gået vild, så det var ret foruroligende. Hjemme igen fik jeg ringet til sygehusvæsenet, som “heldigvis” kunne fortælle mig, at min mor var indlagt, fordi hun var faldt og havde brækket højre håndled flere gange. Rigtig synd for hende, men i det mindste var hun ikke varet vild.

Pinligt at jeg ikke blev kontaktet af enten SOSU-hjælp eller sygehus, men det er der ingen grund til at blive vred over. Flere har spurgt om jeg ikke blev vred og nej; det må ikke ske. Det er jeg enig i, men den ene har måske troet, at den anden kontaktede mig. Fejl sker. 


Heldigvis fandt jeg min mor, så hun ikke blev helt væk - i hvert fald ikke lige nu.

Det er en langsom måde at miste på.

Pas godt på de små grå, så hjernen bliver ved med at fungere så at vi kan leve vores liv fuldt ud
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar