At mærke livet

Jeg så en kærlighedsfilm i går aftes.

Denne film handlede om to mennesker, der begge havde kræft, som de vidste, at de ville dø af inden så længe. De bliver forelskede og har den sidste tid af begges liv sammen, og de lever livet fuldt ud. Det er er kærlighedsfilm og kærligheden er det vigtigste og den, der giver deres liv mening. Jeg blev egentlig så taknemmelig for livet og kærligheden, da jeg havde set filmen. 

Udover kærligheden og det at være givende og opmærksom på hinanden handlede filmen også om at være opmærksom i det man laver, at være tilstede fuldt ud,

Den handlede om at leve det ud, som man drømmer om. I filmen småting på kanten af loven, såsom at snige sig ind i en biograf via exit, blive opdaget og stikke af, springe på et godstog og den slags. Det er ikke fordi, jeg mener, at vi allesammen skal løbe rundt og lave kaos i samfundsordenen, men jeg tænker det mere som eksempler på at vove det man gerne vil. Det der får en til at føle livet fuldt ud. Det kan være alt lige fra at leve drømmen om at stå på vandski ud, ride i solnedgangen henad stranden, danse tango, tage på vandretur i Norge, bestige et bjerg Det er bare eksempler, som jeg kan finde på. Vi har alle forskellige drømme.

På trods af det dystre tema var det en rigtig livsbekræftende film, fordi den handlede om at leve livet og ikke lade det passere uden af lægge mærke til det, gribe nuet og være nærværende lige her og nu. Gøre noget at det, der gør os glade og have fokus på kærligheden.

Jeg ved faktisk ikke engang, hvad den hedder, for jeg dumpede lige ned i sofaen i starten af filmen, og hvis man kigger i programmet, står der bare nattv efter 24.