Flinkeskole og følelser

Flinkeskole og følelser

I går aftes var jeg i Fredericia hos WIB - et netværk jeg er medlem af -, og holde et mini-foredrag om flinkeskole-begrebet. Det var spændende og vi havde også efterfølgende en rigtig god dialog om emnet. Der hører mange elementer til at  flinkeskole-ramt, og jeg vil tage et af dem frem og skrive lidt om det her. Nemlig det med ikke at “turde” have de “grimme” følelser såsom for eksempel vrede. Det betyder også ofte, at man er konfliktsky, at man ikke får snakket ud, men får gemt konflikterne som noget uløst. Det kan nemt hobe sig op og gøre relationer svære.

Hvis man sådan vokser op og bliver kodet med, at man “kun” er elsket, når man er sød og rar, så kan man komme ud i livet med oplevelsen af at man ikke er OK, hvis man er ked af det eller vred. 

De to følelser ligger rigtig tæt op af hinanden. Mange bliver vrede, når de i virkeligheden er kede af det (primært mænd) og andre bliver kede af det, når situationen i virkeligheden lægger op til at man bliver vred (primært kvinder). 

Grundlæggende er det vigtigt at acceptere alle følelser. Det er helt OK at være vred, og det kan være på sin plads at være vred. Vreden kan være sund i situationen, fordi man får blæst noget ud, får renset luften. Det er ikke fordi jeg mener at vreden skal tage over, eller at man skal hælde en hel masse grimt ud over modparten; men vreden i udtrykt form, hvor man får sagt, hvad man mener på en måde, så man giver tydeligt udtryk for vreden, er hel OK. Det er svært med følelser, fordi det ligger så dybt i os, om det er OK eller ikke Ok at have de grimme følelser. 

Det kan være en god idé at reflektere over, hvilke kodninger, men selv er kommet ud i livet med.  Hvordan er det lige med mine følelser? Kan jeg finde ud af det? Kan jeg finde ud af at blive vred?, Kan jeg tage konflikten,? Er jeg bange for at blive vred? Er jeg bange for at modparten går, hvis jeg bliver vred, eller hvis jeg er ærlig omkring mine følelser i situationen? Hvis det er sådan, så kan det godt være en god idé at arbejde med det i en eller anden sammenhæng, så man lærer at sætte ord på. Så man lærer at finde ud af, hvad det egentlig er, man føler i situationen. Hvis man har undertrykt sine følelser i lang tid, kan det faktisk være svært at have kontakt til sine følelser. Svært at finde ud af hvordan man egentlig har det, og så mister man kontakten til sig selv, og det bliver svært at formidle videre i situationen, hvordan man har det. 

Det handler også om at kunne rumme at nogen er kede af det eller vrede. Rumme sine egne følelser i den forbindelse. Følelser er spontane og de er reaktioner på det, vi oplever i livet. De giver os også en pejling på, hvordan vi har det. Derfor er det også vigtigt at anderkende dem og have forbindelse til dem.

Måske er det en lidt rodet tekst, men jeg håber, at den er forståelig og giver mening.