Turen går til Rom
Det gjorde den i torsdags. Godt to timers flyvetur og så lander vi i Rom og er tilbage til den sommer, vi ikke havde så vældig meget af. Hel perfekt temperatur. En fantastisk årstid at rejse på.
Jeg har aldrig været i Rom før, og vi boede på et hotel i den gamle bydel. Der var smalle gader og imponerende smukke huse med de støvede farver, som syden er så rig på. Skøn mad, masser af gode oste, tomater, godt brød. Insalata mista, mixed vegetables osv osv, masser af inspiration til køkkenet derhjemme. Inspireret af en Per Pallesens bog “Spis i Roms sidegader” fandt vi nogle skønne steder, men den bedste fandt vi inde i en lille gård. Restaurant Othello del Concordia. Hyggeligt og lidt mere intimt ind bordene langs gaderne.
Der er mange seværdigheder i Rom. Colosseum, som har været det sted, hvor kampe mellem gladiatorer og dyr foregik i romertiden, er nok den største turistattraktion. Gladiatorer var slaver, som kunne vinde frihed ved at kæmpe til døden mod hinanden. To % af dem overlevede. Kæmpe bygningsværk, barsk historie.
Kirkerne er fantastiske og bygget i baroktiden, så der er mange detaljer. Så imponerende og farverige, at jeg synes det bliver for meget. Noget af det dejlige ved at gå ind i en kirke er at man kan finde roen og stilheden, blive stille indeni, søge indad. Det er svært i de barokke kirker i Rom. I hvert fald i de store, for her er rigtig mange mennesker, der vandrer rundt og oplever. Ligesom os.
Det var nogle dejlige dage med mange synsindtryk og med mange mennesker omkring os, når vi vandrede rundt i gaderne. Jeg elsker at se på mennesker og møde nye mennesker. Der er så mange billeder af oplevelser i hovedet nu, hvor vi er hjemme igen. Billeder, vi kan tage med ind i vinteren. Det gode ved ferier er jo også, at man bare gør, hvad man har lyst til, spise, sove, gå, se, snakke, være stille, læse.
Nu er vi hjemme igen. Væk fra storby og ude på landet, hvor der er masser af himmel, masser at lave, masser af kendte ting, masser af ro, tryghed osv osv. Noget af det gode ved at rejse ud er helt sikkert at komme hjem igen.
Men det er ikke sidste gang, at jeg besøger hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar