torsdag den 6. september 2012


No. 21 er kommet til verden.


Det har været en mærkelig og spændende uge. Nogle brikker er endelig faldet på plads og har vist sig som en samlet helhed. Nogle gange skal man sysle en tid med et projekt før det giver mening, og man finder ud af, hvordan det samlede resultat gerne skulle se ud ud. Jeg har også i processen haft meget gavn af at udveksle ideer med nogle dejlige piger i mit netværk. Sparring er guld værd.

Det lyder nok lidt kryptisk, men jeg har længe gerne villet bruge vores skønne lokale på førstesalen, som er lavet med henblik på at lave kurser og Pilates. Jeg har bare syntes, at det var svært at samle alt det, vi havde planer om under én hat. Det er nu lykkedes.

Stedet hedder No. 21 (som i Fyllestedvej nr. 21), og hele ugen har jeg arbejdet med en brochure, der nu er færdig, og på forskellige måder nu skal ud af huset.

Vi udbyder Pilates og Mindfulness. Der vil være to foredrag henholdsvis den første mandag i oktober og den første mandag i november. Det første foredrag holder Peter og det andet, som hedder “Farvel til flinkeskolen” holder jeg. 
Jeg har også udbudt to weekendkurser.

Det bliver superspændende at se, hvad det bliver til, men det gode ved det er, at det altsammen er noget jeg brænder for. Tænder på. Synes er spændende. Jeg har selv altid elsket at blive udfordret på min måde at være i verden på i forskellige sammenhænge. Jeg har haft meget gavn af diverse kurser, input ved foredrag osv, efter at jeg lidt ubehjælpsomt tumlede ud i voksenlivet for mange år siden.

Da jeg i 1998 udviklede mit første kursus, som havde med personlig udvikling at gøre, vidste jeg, at her lå med hjerte. Det var udfordrende og spændende og i min optik væsentligt.

Det er naturligvis også derfor jeg er psykoterapeut. Jeg bliver så begejstret for det mod og den beslutsomhed, der ligger til grund for at komme til sådan en som mig. Jeg bliver glad når noget rykker og lykkes.

Sådan ser det ud lige nu. Jeg kan mærke jeg er spændt og glad. Dejlig uge.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar