Det trygge i det forudsigelige

Hvorfor se James Bond og andre film, hvor konceptet er velkendt. Vi ved jo at helten overlever efter at have været igennem en skrækkelig masse besværligheder. Hvis det havde afspejlet virkeligheden, var han død mange gange undervejs. Og hvorfor se pladderromantiske kærlighedsfilm, hvor det er helt sikkert, at de får hinanden i slutningen af filmen?

For nogen tid siden så jeg en film, som hed "Into the Wild". Den var baseret på en virkelig hændelse og handlede om en ung mand, der gav sin opsparing væk og tog turen til Alaska på tommelfingeren, for at vende civilisationen ryggen og opleve at bo der alene. Det synes han også er dejligt den første tid, men så griber ensomheden ham, og han forstår, at han har brug for mennesker/relationer. Han forstår værdien af samværet med andre. Så kan han bare ikke forlade området pga højvande.  Det går helt galt for ham og filmen ender med, at han dør. Jeg sad længe hen mod slutningen og tænkte, at nu ville han blive reddet lige om lidt, men nej, det var jo en film baseret på virkeligheden, og den er ofte barsk. Det var en rigtig god film, men jeg kunne godt have undværet den. 

Jeg anerkender virkeligheden, men lever egentlig mest harmonisk ved ikke at blive præsenteret for alt for meget barsk viden om den der virkelighed, om alle de forfærdelige ting, der sker derude i verden. Det er rigeligt med nyhederne, hvor mord, krig, sult, økonomisk ustabilitet og meget andet rykker ind i stuen.

Det er stof, der gør en nedtrykt, hvis man ikke etablerer et personligt panser, et immunforsvar, der gør, at man ikke lukker det for meget ind. Et nødvendigt forsvar, hvis vi ikke skal brænde helt sammen, men også et forsvar, der kan gøre os immune overfor andres ubehagelige oplevelser i hverdagen

Så derfor - for at beskytte mig selv - for at give systemet et hvil - ser jeg ind imellem James Bond eller endnu bedre en amerikansk kærlighedsfilm, der drypper af romantik og hvor tekstforfatteren virkelig har sans for humoristiske replikker. Der rammes min humor (har endnu aldrig syntes, at en stand up komiker var morsom), og jeg kan klukke mig igennem en hel film, som jeg trygt kan regne med ender godt. Forudsigeligt, dejligt, hjernen slapper af og får et hvil.

Så ja, jeg nyder det forudsigelige og trygge i den tid, hvor jeg slapper af, og det gør jeg gerne med en god film.