En særlig dag.

Der er noget særligt ved dagen i dag. Det er ikke fordi det er søndag. Vejret er heller ikke særlig herligt, selvom det dog skal siges, at bladene (dem der er tilbage på træerne) har nogle helt fantastiske varme gyldne farver. Det er heller ikke en speciel mærkedag eller noget.

Nej det er fordi, jeg for første gang skal passe mit lille barnebarn ude i Fyllested, hvor vi bor. En hel dag, mens forældrene er i tivoli i København. Hun er 8 måneder og hun er jordens dejligste. Det er nok en helt almindelig bedsteforældre-betragtning, men hun ER noget helt særligt for mig. Tænk at hun ligger derude i barnevognen under valnøddetræet og sover. Min søn er 30 år, så det er let at regne ud, hvor mange år det er siden, at en lille bajs, som jeg elsker højt, har ligget derude foran mine vinduer.

I en hel del år forsøgte jeg at få barn nr. to. En ret lang proces med håb, frygt, operationer, inseminering og ægtransplantation, inden jeg til sidst indså, at det ikke ville lykkes. Det er længe siden og det er helt OK. Jeg er jo super heldig, at jeg fik min søn, og at jeg nu mange år senere har fået dels en svigerdatter, som er et dejligt menneske, og som jeg også holder meget af, og dels mit lille barnebarn, som jo nu ligger derude og sover. På denne her særlige dag- her sidst på efteråret.

Og hvad lavede vi så, der var særligt inden luren, Jo jeg rullede lige så stille over marken med barnevognen og et par vågne, ivrige barneøjne, oplevede for første gang netop denne grønne plet, som er min rute ned til hestene. Vi skulle ned og fodre. Hun kiggede interesseret på de fire islandske heste, der kom ind. På mig, der transporterede hø og halm over lågen og ind til dem. Alle lydene af heste der pusler og gumler-. Jeg synes det var fedt at dele denne daglige oplevelse med hende og fantastisk at tænke på, at der er så mange ting, som hun skal opleve helt for første gang.

Jo - i dag er noget særligt.