Om forandring
Vi
lever i et videnssamfund og har adgang til mængde af information om, hvad vi
kan gøre i forhold til at få det bedre; artikler i ugeblade om hvordan du kan
få et bedre selvværd eller hvordan du forbedrer dit parforhold og meget andet.
Lige til at gå til - lige til at tage ind, eller?
De
to nævnte problematikker er jo helt almindelige. I forhold til det med
parforhold så viser statistikkerne at omkring halvdelen af dem, der bliver
gift, bliver skilt igen og der heller ikke nogen tvivl om, at gange mange
mennesker slås med et dårligt selvværd.
Men
viden er ikke lig med forandring. Faktisk kan den hurtige viden i ugeblade og
medier måske få en til at føle, at det ikke burde være så svært. Jeg skal jo
bare lige gøre, hvad der står her, og det kan måske give en lidt dårlig
samvittighed, at man ikke kan gøre det, når det nu virker så enkelt.
Men
er det ikke så nemt. Vi har alle en rygsæk med, som indeholder hvad vi har lært
igennem vores liv, og vi har udarbejdet diverse strategier undervejs, som var
nødvendige der, hvor vi var, men som driller der, hvor vi er i vores liv lige
nu, fordi de ikke mere duer. De ligger ofte i det ubevidste og vi handler
automatisk efter dem.
Det
er et af de elementer, jeg vil komme ind på i mit foredrag den 8 april, som jeg
har kaldt “Stop op og tænk efter”, og som jeg holdt første gang sidste år på
Refugiet i Kolding. Den oprindelige tanke, da jeg gik igang med at lave det,
var en undren over, at så mange mennesker har det dårligt (depressioner, stress
osv) i et samfund med så mange muligheder og så meget velfærd, som det vi lever
i. Hvorfor det? Måske har du lyst
til at komme med nogle bud på det?
Der er ufattelig mange årsager til depression og stress. Og det er jo 2 vidt forskellige størrelser. Stress er når man sætter sine forventninger til egen formåen for højt, man sætter højere mål, end det er muligt for en at opfylde, både i forhold til sig selv men også i forhold til de forventninger, man tror omgivelserne har til en.
SvarSletDepression er når alt bliver sort i sort, man kan ikke se noget positivt i de ting man gør, man føler man hænger fast i sort tjære. Intet giver glæde, man er ked af det og føler at hele verden er imod en. Så depression kan være en følge af stress.
Basalt set tror jeg at det er de forventninger vi tror andre har til os, og vores (manglende) evne til at tro på vores egne værdier, der er årsag til begge tilstande. Hvis man lærer at leve i nuet, lærer at tro og stole på sig selv, lærer at se sig selv som det enestående individ man er, vil man kunne minimere risikoen for begge sygdomme.
Så væk med 'du skal ikke tro du er noget' og ind med 'jeg ved jeg er noget værd'