Hvad voksne går og siger til deres børn!!!!

Udgangspunkt er Peter og mig på thai grillbar, hvor vi lige skulle have lidt hurtig mad inden vi skulle til et foredrag. 

I lokalet er der også en far med sine to mindre børn, som sidder og spiser ved et bord, mens han er ved at ordne noget med betjeningen. Jeg hører ham sige, “hvis i ikke sidder ordentligt og spiser, så kommer der nogen ude fra mørket og tager jer” Det har jeg svært ved at holde ud og høre på. Hvad er det for noget at sige til sine børn, at de ikke kan sidde trygt og roligt og spise, men at der kan ske et eller andet væmmeligt, at der faktisk er en trussel, at verden er sådan et væmmeligt sted, hvor der kan komme nogen og tage en. 

Hvad gør det mon ved børnene, når man siger sådan noget. Alt det man siger til sine børn, lagrer sig i dem. I nogle mere end andre, og derfor vil man også opleve, at voksne søskende kan have vidt forskellige erindringer om deres barndom. Det er forskelligt, hvad vi husker, forskelligt alt efter hvad vi har med af genetisk materiale. 

Jeg kan komme med andre sådan underlige, skæve eksempler. Det her er ikke en trussel. Det foregår ude hos Harald Nyborg. Der står en mor med en lille pige på en ca. tre år. Der var rigtig mange mennesker hos Harald Nyborg. Jeg bliver selv lidt forvirret, når jeg kommer derud. Hvor kan jeg finde de ting, jeg skal have, og hvordan foregår det hele med seddel og blyant. Der foregår rigtig mange ting derude, især en lørdag formiddag. Jeg har billedet af den her mor, der kigger ned på hendes lille pige, der står og ser fortabt ud, og moren siger “Hvor synes du vi skal gå hen”. Det er jo dyb godnat, for det ansvar/valg kan man ikke give sin lille pige midt i alt det virvar. Hun har jo netop brug for en mor, der udviser, at hun har styr på tingene, hvor den lille pige kan føle sig tryg ved, at mor tager føring. Jeg ved godt at det måske udspringer af morens egen usikkerhed i situationen, og jeg skriver heller ikke det her som en bragende kritik af hverken den mor eller far, som jeg oplevede, men bare en refleksion over, hvad vi går og gør ved vores børn. 

Det  har jeg uden tvivl også gjort i min morrolle. Vi er ikke perfekte, men det vi siger og gør lagrer sig, og vi giver bare hele tiden vores børn noget med til bagagen. Vi skal være dem vi er og også kunne slappe af i forældrerollen, men det er en god idé at reflektere lidt over det man har gang i, og ikke bare handle per automatik uden refleksion.